Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Diskussionen i det pædagogiske samfund angaaende det paatænkte kvindeseminar (referat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maatte der gives afkald; den akademisk daimede lærer virkede jo ved
siden. Troede i moclsætning til fru Nielsen, at pigeskolen var nyttig
for hjemmet, idet den indprentede pligtopfyldelse og orden. Hun
fandt det betænkeligt, at seminariet knyttedes til en privat anstalt.
Hvad timeplanen angik, vilde hun have tegning, sang og gymnastik
som obligatoriske fag. Pædagogikens historie burde foredrages paa
første trin.
Seminariet burde som sit formaal opstille følgende princip: Den
specielle uddannelse til den særegne livsgjerning. Af mange grunde
holclt hun paa, at formiddagen valgtes til undervisningstid.
Expeditionschef Knudsen forstod fru Nilsen saaledes, at nåar
hun modsatte sig oprettelsen af en uddannelsesanstalt, særlig for kvin
der var det, fordi efter hendes mening det eiendommelig kvinde
lige som et gjennemgaaende fællestræk for kvindelige individer ikke
kjendtes og i hvert fald her ikke kom i betragtning. Nåar dette var
hendes anskuelse, fandt taleren hendes standpunkt klart og konsekvent,
men han delte det ikke. Hvor vanskeligt det end var at bestemme
forskjellen, efter hans mening var den der og havde krav paa fri
udvikling. Det offentlige havde ved sine forskjellige foranstaltninger
(fæl.lesundervisning, adgang. for kvinder til de akaclem. studier) villet
fremme denne, bevare det gamle uden at stænge for det nye. Der
efter var der ogsaa handlet ved nærværende leilighed, idet der ved
den skitserede nye pigeskole tilsigtedes at udvikle hos den unge kvinde
alle naturlige anlæg, først og fremst med kvindens stilling i hjemmet
for øie, men derhos ogsaa evne og vilje til at følge ethvert i disse
anlæg begrundet kald. Der skulde fra denne skole være en lettere
overgang end nu er tilfældet til forskjellige udclannelsesanstalter. Det
foreslaaede seminarium skulde aabne de kvinder, hvis lyst og evne
ikke førte i retning af akademiske studier, adgang til en læreruddan
nelse, som specielt sigtede paa pigeskolen. At modsætte sig dette
var efter talerens mening at øve en tvang, der vilde føles ligesaa tungt,
som den tvang, der tidligere var øvet ved vilkaarlig at begrænse
veiene o"g maaderne for kvinders uddannelse. Nåar fru Nilsen beto
nede, at pigeskolen intet synderligt havde udrettet for kvindens
specielle kald, gjorde taleren opmærksom paa, at netop derfor ønskede
man ogsaa pigeskolen reformeret, idet han dog tilføiede, at hjem og
skole her maatte arbeide i förening. Pigeskolen var maaske smittet
af tidens forgudesle af intelligens og intellektuel udvikling; hvad der
trængtes, var handledygtighed og karakter. Han var enig i, at semi
nariet, saaledes som det var foreslaaet, ikke tilstrækkelig tog hensyn
til uddannelse af guvernanter, og at derfor maaske første klasse burde
være en fellesklasse og gruppeinddelingen først begynde med 2den
klasse. Deiimod var han uenig med fru Nilsen, nåar hun mente, at
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
