Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Diskussionen i det pædagogiske samfund angaaende det paatænkte kvindeseminar (referat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar seminariet oprettedes, vilde adgangen til universitetet blive übe
nyttet; hvilken vei man tog, vilde bero paa fordannelsen, evnen og
de økonomiske kaar.
Til Voss bemerkede taleren, at den af ham opstillede artiums
skole, som, naar alt kom til alt, løb ud i en fællesskole, var et pro
blem, som man indtil videre ikke fik regne paa; der var her vanske
liglieder at overvinde, og man kunde ikke sige, at de nogensteds var
løste. Det foreslaaede treaarige seminarium var bygget paa en (to
aarig) kvindelig ungdomsskole; Voss’ toaarige seminarium skulde
bygges paa en treaarig artiumsskole. Det blev en bred fordannelse
for en kort fagskole. Taleren, der fremhævede, at seminariet ikke
maatte sammenlignes med realgymnasiet, mente, at kvindelige studen
ter maatte kunne gives aclgang til seminariets øverste klasser, og der
faa sin praktiske uddannelse. Her mødtes Voss’ og kirkedept.s
forslag.
Til frk. Bauer bemerkede taleren, at en stærk theoretisk uddan
nelse krævedes, medens det paa den anden side var en af et semina
riums fordele, at dertil kunde knyttes en øvelsesskole, saa de vordende
lærerinder der kunde faa den fornødne praktiske uddannelse. Frk.
Wulfsbergs øvelsesskole var for knap, men det var selvfølgelig hen
synet til omkostningerne, som havde dikteret hendes forslag. Det var
det samme hensyn, som havde bestemt dept. til at blive staaende
ved et privat seminarium med statstilskud ; det var mest i overensst.
med, hvad der hidtil var gjort for den lavere lærerindeuddannelse.
Forøvrigt havde den privatskole, hvortil seminariet var tænkt knyttet,
strakt sig saavidt med hensyn til offentlig kontrol, at seminariet
høist uegentlig kunde kaldes privat. Det hele forslag vilde dog faa
sin egentlige betydning clerved, at kravet nu for første gang var
baaret frem af en offentlig myndighed.
Fru Nilsen vilde for tiden stemme mod et seminar, da strømmen
vilde gaa den vei, og det derved vilde fastslaaes, at lærerindeuddan
nelsen skulde lægges lavere end lærerens. Ligeoverfor frøken Bauer
hævdede hun, at gutteskolen gav ligesaa stor pligtfølelse som pige
skolen, og eleverne fra fællesskolen fyldte ligesaagodt sin pläds i
hjemmet som dens elever. For hende stod fællesskolen som ideal;
hun havde ingen interesse af at diskutere pigeskolen.
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>