Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Om formuesforholdet mellem ægtefolk I. (Red.) - Til »Nylændes« redaktion (af Nikoline Sundt, født Hansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af de 525 kommimebestyrelser, der afgav sine erklæringer, ud
talte i alt 508 cleriblandt kommunebestyrelserne i samtlige byer
sig for fuldstændigt formuesfællesskab, medens kun 17 anbefalede
særeie.
I 1884 fremsattes kgl. proposition i det væsentlige overensstem
mende med de tidligere kongelige propositioner. Justitskomitéen
indstillede forslaget til ikke at bifaldes, idet dens flertal udtalte den
formening, at en ny lov i denne sag „ikke kan bygges paa det grund
lag, hvorpaa komitépluralitetens indstilling af 1882 og det fore
liggende kongelige forslag kviler". Den saa sig imidlertid ikke istand
til af de foreliggende materialier at udarbeide et selvstændigt udkast.
Den kongelige proposition af 1884 blev for storthinget i 1885
og 1886 fremsat som privat forslag. For siclstnævnte storthing
forelaa ligelecles et af repræsentanten H. E. Berner fremsat forslag.
Storthingets justitskomité afgav i 1887 sin indstilling, som
imidlertid ikke kom under behandling det aar, idet odelsthinget be
sluttede, at sägens behandling skulde udsættes. Ledsaget af en række
kritiske bemærkninger fra professorerne Hagerup og Getz, kom sagen
endelig frem for det nu forsamlecle storthing, hvis justitskomité har
afgivet en ny indstilling, der i disse dage behandles i odelsthinget.
For sägens behandling som, idet dette lægges under pressen, endnu
ikke er tilendebragt, skal blive nærmere redegjort i næste hefte.
I en livlig artikel i „Nylænde"s januarhefte for iaar sammenstilles
de to forfattere M. C. Hansen og C. C.
Om den første förekommer denne ytring: „og hvor man spiser og
drikker" i hans historier nemlig. Derved kom jeg til at tænke over,
hvorledes vore nyere digtere forholder sig ligeoverfor den naturnødvendig
hed, at spise og drikke. Til min overraskelse fandt jeg da, at ingen
af dem har kunnet give os snart sagt en eneste skildring af livet i
Norge, uden at indføre os til mere eller mindre lukulliske maaltider.
Hvor har vi ikke moret os kostelig over de to gubber, der prøver
vinen i kjelderen hos Garmann og Worse, og hvor har vi ikke følt hun-
„ISJ";y"Xae:n_cLe"s redaktion.
Til
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
