Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Til »Nylændes« redaktion (af Nikoline Sundt, født Hansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gerens tvang, der bringer bisp og præsteskab til at spørge efter mad
under meget „mystiske" omstændigheder i „Over evne". Er det specifik
norsk dette med maden? Hvor spiser og drikker man ikke i „De unges
forbund" og i en „Malstrøm", hvor huslige er ikke de 3 døtre og
hvilken storartet anretning faar de ikke istand for vore øine. Den
som i en «Malstrøm" gaar af med seiren er den husligste, den som
ufortrøden kunde arbeide, den selvforglemmende dygtige. Jeg tør
sige, at netop hun er i slægt med Maurits Hansens kvinder. Hvad
kom det clog an paa før og hvad nu uden dygtighed og troskab,
enten det saa gjælder at lave mad eller at studere medicin.
For 50 aar siden var forholdene, som vi jo alle ved, anderledes
end nu. Kvindens virksomhed var dengang næsten udelukkende hen
vist til husets gjerning. I sin virksomhedstrang gjorde hun da, det
mest mulige udaf det. Det blev en æressag at udføre baade umulige og
mulige ting i huset. Deraf og under kvindernes skarpe tunger udvikledes
trællearbeide og snæversyn. Dygtigheden og kjærligheden brød igjennem,
men mange forkrøbledes. Nu er det beclre, livet friere, lysere
ialfald friere! Men vi tror jo ogsaa paa fremskridt!
M. D. erkjender, at Maurits Hansens skildringer af sin samtid er
gode og træffende. Jeg tar til indtægt ytringer om hans evne til at
faa stabur og svalgange til at fortælle eventyr, omtrent som nåar
Thaulow eller Diriks maler et havegjærde eller en stuevæg.
Jeg vil faa lov til at referere et af hans smaastykker, som der
sigtes til i den nævnte afhandling.
En mand kommer paa gjennemreise til en liden by, hvor han
opsøger en vennefamilie. I brev til en ven fortæller han saa, hvor
vakkert og varmt han er bleven modtaget, og hvor hyggeligt han har
haVt det. I den vakre kreds har passiaren gaaet let og frit. Der kom
literære emner paa bane og den voksne datter tog beskeden del i
samtalen. Om morgenen derpaa opfordrer moderen, med en skalkagtig
mine, sin datter til at komme frem med sin fortælling. Uden per
tentlig penhed og undskyldning trak Mine et papir op af syposen. Med
en forklaring om, hvorledes gaarsdagens samtale var gaaet rundt i
hendes hoved og havde formet sig til forestillinger, som hun havde
moret sig méd at nedskrive, vendte hun sig mod vinduet og læste:
„Hvad der gjør mig usigelig ondt", siger saa brevskriveren, „er at jeg
maa nedskrive fortællingen efter hukommelsen, thi min begjæring om
at faa hendes manuskript var ganske forgjæves. „De ved", sagde hun,
„hvorledes vi fruentimmer bogstaverer". Efter den lille yndige historie,
kommer saa en beklagelse over, at det bedste er gaaet tabt, det søde
foredrag. Men saa kommer rigtignok i anledning af den huslige
iver, som han lægger mærke til hos pigebarnet hun ligesom prøver
at trække sig tilbage inden sin grændse den bernærkning, at saaledes og
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
