Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Indberetning om det Internationale kvindemøde i Washington 1888 (af S. Magelssen-Groth)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad man kalder en stadselig dame; dertil er hun ualmindelig smuk.
Hendes to voxne døtre er intereserede i politiske og sociale spørgs
maal ligesom hun seiv.
Kvinderne er i flere henseender ugunstigere stillet ligeoverfor
loven i staten New York end i andre dele af de Forenede Stater.
Der drives for tiden en ivrig agitation for at faa rettet paa de værste
uretfærdigheder, som f. ex. den at faderen efter loven har al myn
dighed over de fælles børn, moderen ingen. Mrs. Blake kommer hvert
aar til senatet med petitioner desangaaende, men hun venter ikke
nogen gjennemgribende forandring i de daarlige love, før kvinderne
seiv faar direkte indflydelse paa lovgivningen. Derfor lægger hun sin
meste kraft som agitator paa stemmeretssagen:
Det maatte man idet hele lægge mærke til, hvorledes saagodt
som alle talere, saavel ved stemmeretsmødet i N. Y. som ved den
store kongres i Washington, betonede stemmerettens vigtighed. Den
var det første og sidste og væsentligste i kvindesagen. Uden stem
meret ingen andre rettigheder, med politisk frihed og ligeberettigelse
vilde al anden frigjørelse komme. Det var den røde traad gjennem dis
kussionerne, offentlige og paa tomandshaand. Og nåar man tænker
over den umaadelige og allestedsindgribende rolle, politiken spiller i
de Forenede Stater, er et saadant ræsonnement ganske naturligt.
Amerikanske aviser og tidsskrifter tilstaaer seiv at der ikke findes
det forhold i landet, hvori politiken ikke har ædt sig ind. Ethvert
parti, hver klasse mennesker (f. ex. de forskjellige nationaliteter) be
gunstiges og beskyttes i forhold til det stemmetal, de kan stille op.
Mange af kvinclernes ledere deriblandt mrs. Stanton tror,
at kvinders deltagelse i det politiske liv vil rense og forbedre disse
forhold. Andre er mindre sangvinske i den henseende, men ét er de
alle enige om at amerikanske kvinder bør have ret til at afgive
sin stemme og benytte den derved vundne indflydelse. Det gjorde
et rørende indtryk paa enhver tilstedeværende, tror jeg, da den gamle,
ærværdige mrs. Stanton stod föran de forsamlede senatorer, i Wa
shingtons stolte Capitol, og paa sit kjøns vegne bad om retfærclighed.
„Jeg var nylig tilstede ved en skare emigranters landsætning i New
York", sagde mrs. Stanton. „Jeg saa alle de sløve, dyrisk udseende
mænd, der kom fra dem gamle verden, fortrykte og fattige; de kom
for at søge frihed og økonomisk uafhængighed i vort gjæstmilde land.
Og det glædede mig at vide, at saadanne velgjerninger skulde blive
dem tildel. Men mit hjerte blev tungt ved tanken paa, at det samme
frie land mit stolte fødeland, Amerika som med rund haancl
giver disse fremmede borgerret og del i bestemmelsen af statens anlig
gender, skal nægte os, landets døtre, der er født i, der er stolte af
at leve og dø i Amerika, denne borgerret. Den fremmede skal be-
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
