Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Indberetning om det Internationale kvindemøde i Washington 1888 (af S. Magelssen-Groth)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stemme over os, over landets hustruer og døtre, over mødre og deres
umyndige børn, og vi har ingen stemme, hverken i vore egne anlig
gender eller i vort fædrelands. Jeg vilde nødig dø sagde mrs.
Stanton før jeg har været amerikansk borger og øvet en fri bor
gers ret".
Fredag aften. 24de marts, havde mrs. Blake for at gaa til
bage igien til kongressens forspil i New York, privat reception i sit
hjem for de fremmede delegerede, og lørdag morgen reiste vi, under
hendes auspicier, med formiddagstoget til Washington. Reisen tager
ikke mere end sex, syv timer. Der er anledning til at spise middag
i togets BINING CAR, et arrangement man hjemme bare kjender
af omtale, men som viste sig at være meget fornøieligt og praktisk.
De bekjendte Pullmannske salonvogne er udstyret saa bekvemt og
elegant, som man kan ønske, saa en jernbanereise bliver paa denne
maade en ren fornøielsestur, især nåar den foregaar i godt selskab.
Exekutivkomitéen for N. W. S. A. havde besørget kvarter
for alle de indbudne i Riggs House, et af Washingtons bedste ho
teller. Her samledes da alle amerikanske og europæiske delegerede,
og hid strømmede hundredevis af andre damer, der havde interesse
af at overvære mødet. Der var ikke et værelse at opdrive i hele ho
tellet, for gode ord eller penge, i den tid kongressen varede.
I komitémøde lørdag eftm. blev de da tilstedeværende delege
rede mellem firti og femti forestillede for exekutivkomitéens med
lemmer. Men langtfra alle repræsentanter havcle rukket frem til den
tid. Søndag og de nærmest følgende dage kom der saa mange nye,
at kongressen antageligvis sluttede med det dobbelte antal indbudne
gjæster.
Om aftenen var der igjen stor reception. Riggs House var
festlig smykket, med de forskjellige nationers flag og med planter og
grønt, og disse dekorationer fik lov at blive der hele tiden, medens
kongressen varede. Det tog sig udmærket godt lid.
Fn „reception" er, saavidt jeg ved, en ganske eiendommelig
amerikansk, eller engelsk, form for selskabelighed; den burde kanske
beskrives lidt nøiere. Æresgjæster eller æresgjæsterne de, forhvem
gives", som det heder i aviserne danner centrum, og
det indbudne selskab præsenteres for dem, efter tur. Det hele ligner
nærmest en parade, men med den forskjel, at hver enkelt gjæst fore
stilles for æresgjæsten, der har at række ham eller hende haanden og
sige et par høflige ord. Amerikas præsident og hans frue giver
ofte „public receptions", hvor enhver, der ønsker det, kan gaa indfra
gaden og trykke sit lands første borger i haanden. Der kommer tu
senvis af mennesker til præsidentens receptions. Private familier har
ogsaa den slags modtagelser, og er det et stort og rigt hus, der har
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
