Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Sædelighed? (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I fjerde hefte af „Nylæncle" d. a. staar at læse „En protest" af
fru Drude Krog Janson, som begynder saaledes : „Der er talt og
skrevet umaadelig længe og umaadelig meget om sædeligheden hjemme",
—og siden: „Men nytter det saa at holde paa med den diskussion
længer? Maa saa ikke resten blive enhvers personlige sag . . . ?."
Fru J. er kjed og led af at se den samme sag atter og atter tat op
igjen i alle blade, bøger og tidsskrifter her hjemme.
Den følelse deler vist mange med fru J., og ikke mindst de, der
ikke alene har været og er, men fremdeles agter at være virksomst
i den retning, hvorsomhelst leilighed gives. Det heder nemlig et sted:
Nåar vi gjør det gode, saa lad os ikke blive trætte. Langt og tungt
arbeide kræves, nåar noget godt skal bringes frem, og her er det
«umaadelig længe og meget", som fru J. klager over, umaadelig lidet
i forhold til det, der handles om. Det minder lidt om amerikansk
hastværk at mene, nu maa resten bli enhvers personlige sag;- ikke
engang Björnsons mægtige arbeide tør vi tiltro saa meget. Det stri
der mod tingenes natur. Alt fremskridt blir tilsidst en personlig sag,
men først maa menneskers tænkesæt gjennemarbeides, og det sker
ikke i en haandevending. Det ved vist fru J. ligesaa godt som alle vi
andre.
Det skulde synes, det trængtes ikke at stille op det spørsmaal,
hvad sædelighed er, enhver mener at ha den ting paa følelsen uden
videre forklaring. Uden at mene, at begrebet i sit indhold og hele
udstrækning kan fastslaas for alle tider, ligesaalidt som det altid har
været det samme, maatte man dog til en given tid, i et nogenlunde
oplyst samfund, kunne blive enig om visse grundtanker og bestem
melser. Men det ser ikke saa ud.
TIDSSKRIFT, UDG. AF NORSK KVINDESAGSFORENING.
Der klages høilydt og med rette over den forfærdelige usædelig-
NYLÆNDE.
—*f .|«t$M, s
2. aarg. Kristiania, Iste Juni 1888. No. II.
S- ædel.ighed?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
