Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Sædelighed? (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hed i det store grundforhold, kjøreforholdet. Om det forholder sig
som mange merrer, at det er værre end det har været, faar staa hen,
jeg for min part tror det ikke. Fallitten Mir ikke større, fordi
regnskabet blir opgjort, man ved bare bedre besked.
Her var i byen en offentlig institution, ordnet efter hensigtsmæs
sige principer, forsaavidt var alt som det skulde være. Men de stem
med ikke med andre principer, som ogsaa kræved hensyn. I menigheds
møder blev der vedtat ndtalelser om, at „smittestoffet", d. v. s. ofrene
skulde fjernes, de egentlige ugjerningsmænd kunde man ikke naa.
Fire aar gik, og man hørte ikke mer til den hele sag. Men saa kom
en bog ud; med kunstnerisk ro og simpelhed drog den virkeligheden
frem med dens grusomme haan mod fattigdommens hjelpeløslred, mod
uvidenhedens svaglred, saa indignationen rammed der, hvor den retfær
dige dom maatte falde. Og indignationens ild greb om sig og førte til
et virkeligtreslultat. Hvor den ny impuls kom fra, la ingen mærketil;
bogen blev beslaglagt, og forfatteren mulkteret i sædelighedens navn.
Saa er der en ung mancl, neppe en saadan blandt hundrede
kanske, med en lin og rig organisation, med liv i alle pulser og ner
ver, med et stærkt og bevæget tankeliv, hvis ethisk anlagte natur
ubetinget bøier sig for de moralske fordringer, som samfundet stiller
for at værne om sin egen ordning og bestaaen, en ordning, som for
ham stiller sig som om den rummede livets lykke, fylde og skjønhed.
Seiv staar han fri og selvstændig; nåar fristeisen voxer, kampen blir
hedere, har han endnu bestandig valget i sin magt. Men undertiden
svimler det for ham, og han tænker: hvorfor kjæmpe saaledes paa liv
og død? er der grund for det? Saa hører han, at kvinder har
ogsaa begyndt at tænke over, hvad det er at være menneske, og med
et barns, en søns tillid vender han sig til det moderlige hjerte med
det spørsmaal, hvis tunge alvor begynder at skifte skikkelse for ham.
Det er sygeligt, siger man, —• javist, men det er ungdommens syge
lighed, den alder er ikke karskere end de andre, hver har sin.
Om denne »Diskussion" af S. i 24de hefte af Nylænde f. a. siger
fru Janson, det er et usædeligt stykke, —’ „usædeligt" saadan siet
hen, uden omsvøb. At et stykke optat i Nylænde skulde være usæde
ligt, maatte strax stille sig. som noget utænkeligt. Skulde man allige
vel finde det, burde man læse om igjen og søge at forståa. Men
noget af den voldsomhed, hvormed det stykke angribes for fru J.
er ikke den eneste lar sig forklare.
Om kvinder ingenting oplever, eller om de glemmer sine indre
oplevelser, saa de ingen erfaring samler, jeg skal ikke kunne si det,
men vist er det, den psykologiske forstaaelse blandt dem er meget
liden, de tar heller sin tilflugt til dogmer, nåar det gjælder. Dette
er en af grundene for der er flere —, hvorfor mødre ofte er saa
l&Å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
