Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Sædelighed? (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lov at ta sig af. Men en „ synkverving" skal det være at mene, den
har noget med sædelighedssagen at gjøre, denne kan diskuteres som
en anden sag af interesse, men den hører ikke med til föreningens
egentlige formaal og arbeide.
Ja slig kan man tænke og tale med, og det lyder noksaa greit
og sammenhængende, men hvorledes forholder denne betragtning sig
til virkeligheden ? Hvorfor er kvindernes samfundsstilling bleven som
den er, hvorfor er de som mennesker trængt ud af livets virksomhed?
Skulde det ikke være følge af en mangel ved den sædelige grundbetragt
ning baade hos kvinder og mænd, og er det ikke der, reformen maa
begynde og er begyndt? ellers nytted det nok ikke at aabne veie til
erhverv, erklære myndig, give stemmeret o. s. f. Det er den vaag
nende dybere sæclelighedsbevidsthed, som har bragt frem en kvinde
sag og denne har skabt sig en form i kvindesags/brenww/, og her kan
ingen anden forskjel gjøres end den, som er mellem maal og micller.
Arbeide her er lige saa „praktisk" som det, der ligefrem gaar
ud paa at skaffe kvinder økonomisk fordel. Ordet „selvstændighecl"
maa tages i en meget indskrænket og liclet „aandelig" betydning, nåar
det kun skal betegne økonomisk uafhængighed. Der er de tidens tegn,
som vækker mer end en dunkel anelse om, at kvinder, som kun har
erhvervet sig den slags selvstændighed, kan gaa en fremtid imøde,
hvis lige i forsmædelse vi endnu ikke har oplevet. Vi behøver derfor
ikke at forudsætte ond vilje fra nogen kant, kim den vel kjendte,
ligefremme, naive egenkjærlighed og den lige saa vel kjendte kvinde
lige lyst til at kaste sig bort som „rädclande engel". Uden tanke
paa noget «ultimatum", som skulde kunne stanse det, som stadig er
i uclvikling, mener jeg, den rette „begrænsning" er at klare for os seiv
og andre hvad ordet „sæclelighed" vil sige nu for tiden og holde os
til det uden at ta sigte paa fjernere og høist uklare maal.
164
M. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
