Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Sædelighed? (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjælpeløse og raadvilde overfor sønnerne; i sit hjertes angest truger
de baade slag og ha arde ord mod den gut, som ikke kan hjælpe for
at han staar der som han er, og ikke kan eller ikke vil skjønne, at
det er jo bare hans eget bedste det hun vil. Jeg tror, det er en
saadan moderlig hjælpeløs angest, det nævnte stykke har vakt, derfor
slaar de saa haardt til. Men det, de vil, er „sædelighed".
I en dansk brochure*), i hvis hovedtanke jeg er aldeles enig,
den nemlig, at kvindesag og sædelighedssag ikke kan skilles, före
kommer en paafaldende ytring. Pag. 10 staar der: „Vi erkjender
fuldtud, at et forhold, der ikke har ægteskabets stempel, kan være
aldeles sædeligt. F. eks. staar forholdet mellem Marthe og Jan i
»Kommandørens Døtre" for os som et fuldkommen sædeligt forhold,
fordi det, som gjør et forhold sædeligt i vore øjne den gjensidige
kjerlighed og forstaaelse og viljen til at gjøre forholdet livsvarigt
her i fuldt maal er tilstede."
Om en mand blir blodig fornærmet af en anden og i fuldt be
rettiget vrede slaar fornærmeren ih.jel, kan vi i vor etniske beviclst
hed holde med drabsmanden. Men det sædelige samfund fordrer og
maa fordre, at vi skal lægge baand paa vore affekter, det kan ikke
gi folk lov til at slaa hverandre ihjel. Det er en naturlig og derfor
i sig seiv ren følelse, der drager de to unge til hverandre, og nåar
det sædelige samfund, overfor dem repræsenteret af en herskesyg og
verdsligsindet moder, ikke alene fordømmer, men gjør en sædelig op
reisning umulig, viser det den farisæiske tankegang, som skjæmmer
samfundet, den som i dybeste grund er uethisk, umoralsk, men
,; sædeligt" blir forholdet ikke.
Jeg føler trang til at be om undskyldning for denne stump abc
visdom. Det kan hænde, at man ingen anden uclvei ser, end vende
tilbage til det elementære.
Frk. Anna Bugge har i No. 6 af Nylænde d. a. leveret en arti
kel: „De praktiske reformer". Den indeholder sandheder, som meget
let kan indrømmes og som er indrømmet og fremholdt mange gange,
f. ex. at kvinderne mangler det økonomiske grundlag, og at dette maa
vindes, om de skal „tabe sin mangel" paa selvagtelse og kunne be
vare sin selvstændighed. Men nåar i kraft af en temmelig spinkel
doktrin det ser ud som om kvindesagsforeningens hele opgave skal
reduceres til dette ydre stræv alene, noget i lighed med et arbeids
og fæstekontor, sidder man saa underlig fortabt og spør sig seiv:
hvor er det biet af den store kvindesag, den vi havde for øie, da vi
indgik föreningen? Lidt opkvikkelse er det jo ved at se, kvinders
stemmeret, gifte kvinders eiendomsret og myndighed har föreningen
*) Kan kvindesagen og sredelighedssagen skilles ad? af A. S., Kjøbehhavn.
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
