Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste Juli - Kvindesagens udvikling i Danmark (af Fredrik Bajer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nørrebro aabnedes et „arbejderkøkken", hvormed en kvindelig hus
holdningsskole er forenet. Naturligvis er kvindesagen begge forenin
gers nærmeste formaal. Det er derfor naturligt, at undertiden om
trent de samme icleer kan opstaa samtidig i begge foreninger. Men,
nåar da den ene løber forud for den anden i forsøgene paa at virke
liggøre disse ideer, opstaar skinsyge let imellem dem, eller rettere
imellem dem af deres medlemmer, som foretrækker den ene förening
for den anden. Paa den anden side kan det ogsaa hænde, at en idé
vinder bifald hos den ene förening, men ligegyldighed eller endog
kulde hos den anden, hvilket forklares saaledes, at flertallet i „Kvin
delig Fremskridtsforening" er mer demokratisk end i „Dansk Kvinde
samfund". Imidlertid er de kvinclelige medlemmer i begge foreninger
tildels de samme, dog kun tildels; ti lige som den yngre förening
förekommer nogle af den ælclres medlemmer for meget demokratisk,
tinder til gengæld ikke faa af den yngres medlemmer den ældre för
ening for lidet demokratisk. Tiden maa vise, om dette forhold imel
lem de to foreninger vil udvikle sig til gavn for kvindesagen eller
ikke. Sagens venner bør i alt fald med største varsomhed forebygge
misforstaaelser imellem dem. Deres samvirken vil gavne, deres ind
byrcles misforstaaelser skade kvindesagen.
Det var nødvendigt at afbryde udviklingens traad for samtidig
at forestille for læseren de to danske søsterforeninger, af hvilke den
ene er en halv menneskealder ældre end den anden.
Traaden skal nu optages paa ny med en fræmstilling af kvincle
sagens vigtigste fræmskridt siden den ælclste af disse foreningers
stiftelse.
Den 25. juni 1875 udkom en af daværende kirke- og undervis
ningsminister lischer medundertegnet anordning om kvinders adgang
til at erhværve akademisk borgerret ved Københavns Universitet. Det
er dog kun i pligter, at kvinden i denne henseencle ligestilles med
manden. Hun opnaar ikke gennem universitetsprøverne den samme
adgang som han til offenlige embeder, ja ej engang til de hicltil
værende akademiske beneficier og understøttelser.
Ved en forespørsel i Folketinget den 28. februar 1876 af mig til
justisminister Nellemann berecltes vejen for et 1878—79 af forespør
geren atter og atter indbragt lovforslag, der endelig førte til loven
af 7. maj 1880 om gift kvindes raadighed over, hvad hun erhværver
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
