Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste Juli - Kvindesagens udvikling i Danmark (af Fredrik Bajer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved selvstændig virksomhed*). Derimod naade et fuldstæncligere lov
forslag „om ægtefællers formueretlige ligestillelse" ej engang til Iste
behandling i samlingen 1887—88.
Et lille fremskridt i ovennævnte retning skete dog derved, at
ægtepagter siden 1. april 1881 er fritagne for anden afgift end den
ubetydelige til stempelpapir. Derved er adgangen til at indgaa ægte
pagt i høi grad lettet.
Siden den 6 november 1886, da jeg i Folketinget første gang
stillede forslag om kvinders kommunale valgret og valgbarhed, har
dette spørsmaal staaet paa dagsordenen i Danmark. Indenrigsminister
Ingerslev stillede sig velvillig til det, da forslaget af Folketinget ind
skrænkecles til at gælde alene valgretten for ugifte kvinder i selv
stændig stilling, saalecles som den islandske lov af 12. mai 1882 be
stemmer. Men sagen har ikke i nogen nær fremtid udsigt til at
kunne gennemføres i det stokkonservative Landsting.
Den 22 december 1887 indbragte tre demokratiske landstings
mænd, Th. Nielsen, Chr. Nielsen og Ludv. Schrøder, to meget uskyldige
lovforslag. Det ene gik ud paa, at kvinder skulde have samme valgret og
valgbarhed som mæncl til bestyreisen af „de fattiges kasse" (oprettet ved
lov af 8. marts 1856). Det andet bestemte, at kvinder under samme
betingelser som mæncl skulde kunne vælges til medlemmer af skole
kommissjoner. Den 11. januar 1888 blev begge lovforslag strax
uden nærmere prøvelse i udvalg forkastede af Landstinget.
Den 10. februar kom Folketingets ovennævnte beskedne lovforslag
om kvindens kommunale valgret til Iste behandling i Landstinget. Her
föreslog den gamle digter Karl Ploug, hvis harpe saa ofte har lydt til
kvindens pris, straks at gøre ende paa det ved at vedtage en dags
orden, som udtalte, „at det hverken vil være i samfundets eller i
kvindernes interesse, at der tildeles disse valgret". Da indenrigs
minister Ingerslev forsvarede lovforslaget ved at henvise til den is
landske lov af 1882, blev han skarpt tagen i skole af den myndige
universitetsprofessor Mateen, som forargede sig over, at ministeren
vilde lade islandske forhold gælde som præceclens for „kongerigske".
Plougs dagsorden blev vedtagen med 34 stemmer imod 13 (10 af venstre,
indenrigsminister Ingerslev, som er landstingsmand, samt de to tidli
gere ministre Andræ og Krieger).
Lige som „Dansk Kvindesamfuncl" ved en levende adressebevæ
bevægelse kraftig havde understøttet gennemførelsen af den lille lov
*) I min 1884 uclgivne afhandling »Om ægtefællers formueretlige ligestillelse« findes
en udførlig fræmstilling af denne gren af kvindesagens historie i Danmark og Norge
siden 1871 (side 112—122) og af den tilsvarende udvikling i Sverige (s. 127—138),
saa vel som ien mængde andre lande. Hovedreglerne i mit lovforslag af iq. de
cember 1887 findes s. 62—64, °g begrundes nærmere s. 65—93.
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
