Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Amerikanske kvindeslaver (fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skam i hver eneste form havde hun kjendt til fra sin tidligste barn
dom, men det havde alt gledet af hende uden at smitte hende. Det
var ikke uvidenhedens uskyldighed en tvivlsom fordel, ialfald i
hendes forholde. Det var en indgroet modbydelighed, født, herren
ved hvorledes, som voxede hemmelighedsfuldt med hende seiv, en
usynlig, men dog mægtig beskyttelse, anerkjendt af hver eneste beboer
i elet overfyldte logihus. Hun havde sin fars kvikke tunge og leende
øine, men de kunde ogsaa kaste vrecleslyn, og de faa som forsøgte en
raa spøg, veg truffen tilbage for det.
Saa langt gik alt vel med de smaa stakler. Hun arbeidede altid
12, sommetider 14 timer om dagen, alligevel holdt hendes helbredud,
og der var ingen mangel paa arbeide. Det var i 1880 og priserne
var næsten dobbelt saa høie som nu. Idag betyder arbeide fra det
samme etablissement ikke mere end 4 dol. 53 c. om ugen, ja har
endog gaaet ned til 3 dol. 50 c. I 1880 blev skjorterne givet ud i
dusinvis som nu for tiden, og maskinsyeren kunde gjøre, fraregnet
knaphul, 9 af de bedste skjorter paa en dag, mod en betaling af
1 dol. 15 c for dusinet. Nåar man gjorde 9 skjorter om dagen,
vilde ugelønnen blive 7 dol, 87 c, eller nåar traaden blev trukken
fra, som altid maatte kjøbes paa fabrikken, 7 dol. 50 c. Men Rose
drev det til at sy 5 dusin ugentlig og kunde gjøre sikker regning paa
at tjene en 30 dol. om maaneden. Maskinen var betalt. Værelset
begyndte at antage et saa hyggeligt præg, som de mørke vægge og
de trange vinduer vilde tillade, og den lille sexaarige Bridget, havde
uclviklet et helt talent for husholdning og vaskede talerkener og ansig
ter med samme energi og uclholdenhed.
„Der er kvinder paa vestsiden, som tjener op til 2 dol. 53 c,
for dusinet for arbeide ikke bedre end dit", sagde en kone til hende,
men hun rystede bare paa hoelet. Der er en mærkelig konservatisme
hos disse arbeidere; de hænger fast ved de kjendte steder og betrag
ter alt ukjendt med mistanke, ja endog skræk.
„Jeg har ikke tid til nogen forandring", sagde Rose, „det kunde
kanske ikke bli saa sikkert som dette. Jeg tør ikke resikere noget",
og hun tog sin pakke og bar op trapperne, lykkelig over at hun ved
at leve saa nær sparte udlæg for expres, en udgift der altid maatte
betales af arbeiderne.
Der begyndte at vise sig tegn, velkjendte for de ældre arbeidere,
paa en sandsynlig neclgaaen i arbeidspriserne uger før nedslaget kom.
Der blev fimdet fiere feil i arbeidet, Et sting, som var hoppet over,
eller en sprungen traad blev pegt paa med mere strænghed end sæd
vanlig ; nogle blev afskedigede. Tilsidst kom det almindelige nedslag,
som nogle knurrede over, alle sørgede over, men som ikke kunde
undgaaes, Et til, endnu et, og saa endnu et fulgte paa. For megen
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
