Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Amerikanske kvindeslaver (fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
produktion, for mange rivaliserénde og hinanden undersælgende firmaer,
flere og flere fremmede, som kom ind, villige til at tåge arbeidet for
halv pris. Disse grande og flere blev givne, først med en slags ven
liglied og med førsøg paa at mildne det haarde slag saavidt muligt.
Men den diplomatiske taalmodighed släp snart op, og alle, som vovede
at spørge, blev afviste med, at dersom de ikke var fornøiede, kuude
de bare gaa, der var nok af dem som med glæde vilde tage deres
pläds. Den skjorte som tidligere stod i 75 c. og 1 dol. blev nu solgt
til 45 c. og 60 c. og da bomulds og linlærred var faldt nogenlunde i
i forhold dertil, var der der endnu altid fortjeneste at faa for alle
undtagen arbeicleren. I fabrikkerne var det endnu altid muligt at
tjene noget som nærmede sig op imod den gamle løn, men arbeids
herrerne havde fundet ucl, at det var meget billigere at sende arbeidet
ucl. Nogle leiede da ud den hele skjorte til saa og saa meget for
dusinet, andre foretrak at leie dem ud stykkevis, saaledes at brystet
blev syet af en, ærmerne af en anden o. s. v.
Rose faldede en tid skjorter til 4 c. dusinet, forsøgte saa et
saa et andet slags undertøi, hvor arbeidslønnen var faldt i samme
forhold og fandt tilsidst ud, at det altsammen førte lige sikkert ind i sult
og nød. Anden slags søm end fabrikssøm havde hun ikke lært, og hvor
skulde hun faa saadan søm fra? Tjenestepige-arbeide kunde hun jo heller
ikke paatage sig af samme grund, og desuden kunde hun jo umnligt förlade
børnene. Hun havde ingen anden udvei end at fortsætte sin kamp, og
hun gjorde det; hun blev lidt mere udslidt og mager for liver dag
som gik, men de vakkre øine havde endnu et glimt af den gamle
munterhed. Men ogsaa det gik tilsidst.
Det var en haard vinter. Det mest utrøttelige arbeide kunde
ikke give clem føcle og varme nok. Børnene’skreg af sult og rystede
af kulde. Der var ingen tilflugt uclen i Noras seng under de lasede
tæpper. Og de gjemte sig under dem til sent paa dagen og vogtecle
paa Eose, som sad taus ved sin symaskine. De kunde ingen hjælp
faa i huset. Alle arbeiderne var omtrent i samme stilling og druk
nede for det meste sine sorger i surt øl fra kneipen nedenunder.
Der kom en lørdag aften, hun tog sin bylclt skjorter igjen og
nu 85 c. dusinet. Det var fem dusin, og nåar 1 dol. 50 c. var lagt
tilside til husleien var det let at se, hvad der blev igjen til mad, kul
og lys. Klæder havde der alt for længere tid ikke kunnet være tale
om. Børnene var barfodet. De havde havt et stykke kjød om søn
dagene, men resten af ugen var diæten brød og potetes, somme tider
tilsat med lidt kaal eller, nåar det gik høit, en smule flesk nu og da.
Nora havde været saa svag i det sidste, og iaften drømte Eose om
at kjøbe hende en liden godbit og saa paa de røgede smaapølser, som
hang der i lange rækker med en pludselig ugudelig indskyclelse at
244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
