Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Amerikanske kvindeslaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drag. Hun havde vist ogsaa en historie at fortælle, men jeg havde
ikke tid til at høre, og for den dag ialfald maatte den ligge. Hvor
jeg havde været forad var endog bekvemt, ja luksuriøst mod det,
som ventede mig i 4 Ward Street en røverhule, hvor byens sund
hedslove endnu ikke havde naaet hen. Her og der stod en levning af
et’ gammelt træhus med kvistvindu fra byens tidligste tider, nu givet
over til de simpleste brug, en brændevinskneipe nedenunder, logihus
ovenpaa. I et af disse værelser, 10 focl kvadrat, lavt under loftet og
oplyst af et lidet vinclu, hvis paneling havde skorper af smuds, skri
vende sig fra mindst en generation, sad 7 kvinder ved arbeidet.
Møblementet bestod hovedsagelig af tre symaskiner. En liden kulovn
stod rødglødende, men den usunde lugt fra den, kunde ikke kvæle den
meget være fra rendestenen og stinkende kloakker. Hauger af kaaber
laa paa gulvet, og bøiet over dem sad kvinderne, hvide og gustne,
med udhulede øine og med hænder mere lig en dødnings, end levende
kjød og blod. Det var smukke kaaber, foret med vatret silke og
kantet med forværk; de kostede op til 75 dol. stykket. En tekande
stod paa ovnen; nogle kopper og et brød samt en klump uappetitligt
udseende smør stod paa bordet og trak i sig sin del af stanken.
Indenfor værelset var et mørkt kot, sombetød soveværelse, en madras,
sort af alder laa paa gulvet. Her toges hvilen, saadan som den nu
kunde blive, nåar arbeidet var endt sexten timers uafbrudt slid,
ikke oplyst af et eneste glimt af glæde eller haab. Nettoudbyttet af
denne samlede og altid mere opsamlende elendighed var 3 dol. 50 c.
om ugen. Nåar to kvinder arbeidede af yderste evne, kunde de faa
færdig enkaabe om dagen, og fik saa gjennem mellemmanden, gjennem
hvis haand alt gik, 50 c. hver, en løn som vel knapt er saa elendig
noget sted det skulde da være blandt de kvindelige arbeidere i
Belgiens kulminer. De kan ikke stanse, de tør ikke stanse for at
tænke nok til at udfinde andre maader at tjene deres brød paa.
De har ikke saa passe klær paa siii krop, at de endog kan faa adgang
til et fæstekontor. De har ikke saa passe kundskaber, at de kunde
blive tjenestepige, endog af laveste rang. De er, hvad der er tilbage
af uoplyste, haabløst uvidende liv, som klynger sig til tilværelsen méd
en haardnakkethed, neppe høiere i intelligents end skaldyrenes, som
hænger sig opover klippen, men hvis glansløse øine og udtærede ansig
ter vendte mod os, blot udtrykker et spørgsmaal „Herre hvor
længe?" De er produktet af det 19de aarhundredes civilisation, og
disse syv er blot typer hundreder af samme slags møder søgeren,
som forfærdet tumler tilbage, og som, eftersom listen blir længere og
længere, og altid flere lægger frem detaljerne i sin usigelig elendige
tilværelse, vender sig, bort i haabløs, hjælpeløs fortvivlelse!"
277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
