Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Amerikanske kvindeslaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette tror jeg er nok. Dybere ned kan elendigheden ikke gaa,
noget, der mindre ligner et menneskeliv, kan vel knapt existere, og jeg
ved næsten ikke, hvordan det menneske maa være, som nogensinde
igjen kan glemme disse kvinder, efter at de er bleven førte frem for
os ; som ubekymret kan fortsætte sit rolige selvoptatte liv. Synet
maa udvides, pligterne blive bredere og ansvaret uendelig større for
hver enkelt person i samfundet en levende’følelse af, at livert enkelt
individ er med at bygge samfundet og ansvarligt for dets synder
maa vækkes i en ved synet af denne grænseløse elendighed, hvori den
ene part af menneskeheden holdes af den anden.
Og dette er den verden og den samfundsorden, som mændene
siger, de bar bygget saa godt, at mængden af dem haanler, hvis en
kvinde kommer og siger, den vilde blive bedre, hvis kvinderne fik
lov at være med at bygge. Aa nei de kan nok stanse sin over
legne latter og i ydmyghed erkjende, at de har bygget den i megen
skrøbelighed og bede kvinderne, om de i förening vil hjælpe dem at
bygge noget bedre.
Men hvorledes skal der bygges noget bedre? det blir det store
spørgsmaal. Det er jo det brændende, som fylder tiden. Tusinder og
tusinder føler, at det er galt, og der grandes paa en løsning. Derfor
anarkister, socialister og Henry Georgianere, alle disse arbeiderforeninger
og „Unions" • alle bæres jo af en og samme tanke, den, at der er
noget forfærdeligt vrangt i den nuværende samfundsorden. Disse ret
ninger er tidernes glædelige tegn, paa samme tid som de er æng
stende. Thi hvem bestaar disse retninger af? For det meste af de
undertrykte, af de fattige og lidende. Kravet og raabet stiger op fra
dem og det blir stærkere og stærkere for hver dag som gaar —
om endelig at behandles som mennesker, som ligestillede væsener.
Deres intelligents er vaagnet, og de kjæmper en kamp for retfærdighed
for sig seiv og for dem af deres brødre og søstre, der endnu er for
dybt sunkne til at kunne bede om retfærdighed. Men endnu sidder
mængden af den anden del af menneskeheden tryg og rolig og nyder
de goder, som kommer til dem gjennem de andres sveddraaber. De
føler ikke, at der er fare i luften. De danner sine monopoler og „trusts"
og strækker sin haand ud over jorden, over fabrikerne, over jern
banerne og knlminerne og siger: .,rør ikke, det er mit! det har jeg
kjøbt med mine millioner". Og de bygger sine kostbare paladser og
278
IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
