Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Amerikanske kvindeslaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kan hun ikke faa silkefløiel, saa kjøber hun sig bomuldsfløiel, kan
hun ikke faa ægte gulclsmykker, saa kjøber hun falske. Og med den
uægte stas følger saa meget andet, og inden de ved ordet af det, er
de nede i elendigheden.
Og hvem bærer egentlig skylden. Vi fordi vi, som dog burde
vide beclre, ikke har vist dem noget bedre, fordi vi seiv holder falske
idealer og vi bærer ansvaret, baade for dem og os seiv. Miss C.
vil sige os kvinder, at vi ved at gribe efter det ægte i livet istedetfor
efter det, som glimrer, at vi ved at prøve at leve et rent, sandt men
neskeliv ikke alene kjæmper for vor egen udvikling som menneske, men
ogsaa kjæmper en kamp for disse stakke] s elendige kvinder, som ube
viclst ser hen til os, de lykkeligere stillede søstre, efter hjælp og vei
ledning.
Miss C. siger til slutning: „Aar for aar i republikkens historie
har arbeidet indtaget en lavere plads. Lidenskaben for at komme
frem, der gj ennemsyrer hver draabe amerikansk blod, har gjort penge
til det eneste tegn paa fremgang, og frihed fra legemsarbeide ensbe
tydende med lykke. Den masse af uvidende uoplyste emigranter, som
stadig overflommer Castle Garden er bleven vore hænder, og da blotte
hæncler altid er afhængige af andres hoder, er de efterhaanden sunkne
ned i kategori med slaverne, hvis besiddelse bragte uendelig mere for
nedrelse for eierne end for dem, som blev eiet. *) Det er enhver civili
seret nations historie før dens fald denne foragt for arbeidet, denne
nedværdigelse for arbeideren, Og den samme skjæbne haabløst
forfald og tilintetgjørelse vil ogsaa blive vor, dersom ikke nye idealer
reiser sig for at kaste ned den gyldne kalv, for hvem alle knæ bøier
sig. Der findes knapt et pigebarn, som ikke drømmer om en fremtid,
i hvilken hun skal slippe at arbeide og luksus og lediggang blive
hendes lod. Den gut, der er tilfreds med et haandværk, den mand
eller kvinde der er tilfreds med tarvelige kaar og ikke ønsker noget
mere, ansees af den store mængde for daarer. At faa penge og altid
mere penge er den eneste ærgjærrighed. Og i dette vanvittige kapløb
hen mod den gyldne kilde trampes milde dyder under fødder, og men
neskene regner ikke ophøiede, ideale tanker at være af nogen værdi,
før de er indfattede i guid. Arbeidet er bleven en forbandelse, et
slaveri; aldrig den velsignelse det kunde være, nåar det var anseet
som et gode og brugt som et redskab til udvikling, ikke som en øde
læggende, knusende magt.
*) Det maa tildels huskes, at M. C. taler om østens forholde, skjønt efterhaanden
som her blir flere millionærer og mere virkelig fattigdom begynder forholdene
ogsaa her mere at blive de samme,
Aldrig før menneskene ser og erkjender, at den formue, der er
280
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
