Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Amerikanske kvindeslaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vunclet ved slu beregning og samvittighedsløshed, ikke som frugt af
æiiigt arbeide, men gjennem blotte spekulationer, er en vanære
for dens eier, en pestbyld paa civilisationen, vil vi blive istand til at
overbevise de unge om, at arbeidet bør æres, og at der er bedre ting
at kjæmpe for end penge og magt. Aldrig før denne rasende kamp
efter lykken, dette konkurrense-system, som træder under fødder alt
hensyn til individet fordrende blot en maskine, der kan indbringe saa
og saa meget netto-udbytte — aldrig før alt dette bar veget pladsen
for andre, bedre idealer, kan vi kalde os seiv civiliseret eller haabe
at forbedre de forholde, som nu er vor skam. Ingen kirke, intet
samfund, intet forbedret hjem, ingen foreninger eller andre forbedrings
forsøg forslaar noget, før det bele tanke-system er gjenfødt, og vi
er kommen til en nogenlunde klar forstaaelse af, hvad de evige sand
heder virkelig er.
Mange kvinder er milde og taalmodige, men dem, som er retfær
dige mod sig seiv, kan jeg tælle paa mine fingre. Og dog er retfær
diglied tidens første og eneste krav, og der er ikke en af os, der gyser
tilbage af rædsel ved at børe, hvad disse stakkels arbeiclerkvinder maa
lide, som ikke har det i sin magt at minke lidt paa den opsamlede sum af
elendighed ved at begynde for sig seiv og for nogen anden det opdra
gende arbeide, der ligger i retfærdig tænkning og et retfærdigt liv.
Voldsommme forandringer er ikke mulige. Men at begynde er altid
muligt. Og der findes ikke den kvinde, der kan tænke, som ikke
ogsaa har det i sin magt ved sit exempel at lægge grundstenen til
det nye tempel, der maa reise sig isteden for det, hvor de gamle guder
stod. Dersom vi maa tvivle paa denne gjenfødelse for disse kvinder,
som slider livet hen i dybeste elendighed og blindeste uvidenhed,
staar det til os at minke tvivlen for den næste generation og at
bringe den til ganske at forsvinde, nåar den bedre dag straaler
frem, hvis komme vi arbeider for. Der er ikke en af os, som ikke
kan spørge: „Hvad er kilden til de indtægter, som gir mig
velvære? er det muligt at indrette mit liv paa en saadan maade, at
det kan komme i mere direkte omgang med den arbeidende klasse.
Hvorledes skal jeg bringe mere simpelhed, mindre former, mere sandhed
og ægthed ind i hjemmet og i ethvert forhold til livet?"
Jeg ved der er mange ædle kvinder, hvis liv er indviet til at
gjøre godt, og som forlængst har opgjort disse spørgsmaal for sig
seiv: men hvormange af os har ikke aldeles passivt fundet sig tilrette
i de forholde, de tilfældigvis er satte i, og har ikke ofret et øiebliks
tanke paa, hvorfor disse forholde er saa og ikke anderledes. Det er
fordi jeg tror det staar i vor magt at forandre dem, dersom vi blot
vilde, at jeg appelerer til kvinderne. Jeg skriver ikke som en anarkist,
ikke som en, der proklamerer eiendomsrettens ophævelse, men som en
281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
