Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Ernst Ahlgren (efter »Framåt«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Pengeu udkom samme aar i dansk oversættelse, eftei’ at først
hendes skizzer og smaafortællinger havde fundet pläds i vore blade.
Hun kaldte dem seiv ,,mine visitkort til det danske folk".
Aaret 1885 var i flere henseencler af stor betydning for hende.
Banken i Hörby blev nedlagt og hendes mand mistecle som følge cleraf
sin mest indbringende stilling og den største clel af sin indtægt. Hun
havde altid været forvant, aldrig behøvet at tåge hensyn til penge,
men den gode modtagelse hendes bøger havde faaet baade i Sverige
og hos os gav hende, uagtet sin legemlige svaghed, der tvang hende
til at gaa med krykker, mod til seiv at tåge kampen op og med sin
pen tjene sit livs fornødenheder. Hun higede nu udefter, ud i livet,
hvor hun i omgang med de store i aandens rige ret kunde udfolde
sine evner og samle rige og befrngtende indtryk for senere tider.
Hun længter efter den store, vide verden, og hun fik sin mand til at
gaa ind paa den overeinskomst, at hun skulde faa lov at opholde sig,
hvor hun vilde, imod at ernære sig seiv. Han har sikkert erkjendt,
at der her var en villie, som intet kunde bøie, og har derfor givet
efter, men først efter haarde kampe.
Hun havde visselig den ret her i livet at tilkjæmpe sig friheden
til at raade over sin egen tilværelse, nåar hun følte, at rige evner
vilde dø, om hun ikke gjorde det. Hun havcle ret til at gaa bort fra
livet, nåar hun ikke kunde leve længer; men man mindes uvilkaarlig
hvorledes Selma gjennemstrømmes af en „ungdomskraftig egoisme",
der raaber: „Plads! jeg maa leve!" og derpaa sover rolig ind.
I tanken bliver „ Selma" atter identisk med forfatterinden.
I efteraaret 1885 reiste hun efter indbyclelse af friherrinden
Adlersparre til Stockholm, hvor hun for første gang indførtes i forfat
ternes kreds som deres jævnlige og kammerat og fra nu af blev der
rift om hver linie fra hendes haand. Og hun fik nu sit arbeide
godt betalt.
1886 delte hun mellem Hörby og Kjøbenhavn, hvor hun nu havde
erhvervet sig venner; hun elskede at være her, at gaa i theatret og
paa forelæsninger, og hun var her ofte og længe ad gangen. Men at
hun ikke var ulykkelig i sit hjem, hvor hendes egen datter og hennes
stedbørn forgudede hende, det viser bedst følgende brudstykke af et
brev, skrevet i oktober 1887:
„När jag reste från Stockholm, tänkte jag mig att stanna här i
Hörby till i slutet af oktober och att sedan bo i Köpenhamn till fram
emot juletiden, ty just nu blir der så mycket som kommer att intres
sera mig: Brandes’ föreläsningar, Lindbergs gästspel och Geijerstams
föredrag om svensk litteratur.
Men för tillfället trifs jag så innerligen godt här i Hörby, det
är en sådan hvila efter alla festligheterna i Stockholm. Jag riktigt
311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
