Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de december - Til frøken Anna Rogstad (af I. G. Blom)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg skal forsøge punktvis at give svar paa Deres spørgsmaal i
„Nyl.ænde" no, 23.
1. Forsaavidt mine udtalelser i dette punkt hører til „de ting
i mit foredrag, som De og mange kvinder med Dem ikke kan tyde"
maa jeg først bemærke, at det er apostelen Paulus’s ord, jeg her har
anført. Han siger paa hint steel, 1 Tim. 2, hvor han taler om, at
kvinden ikke skal lære i menigheden: „Adam blev ikke bedragen,
men kvinden blev bedragen og faldt i overtrædelse". Dermed vil han
nu ikke sige, at manden ikke faldt han kjender vist syndefaldets
historie ligesaa godt som vi men han fæster sig ved det faktum,
at det var til kvinden, slangen vendte sig med sit bedrag og hos
hende han fandt indgang. Og deri ser han noget, som hænger sammen
med kvindens natur; hun har vanskeligere, mener han, for at gjen
nemskue et listigt bedrag hun besidder, som jeg i mit foredrag
udtrykte det, „i mindre grad end manden kritisk sans, den evne til
med skarphed og klarhed at skjelne mellem sandt og falskt, som er
saa fornøden for en menighedens lærer". Deri behøver De nu vist
ikke at se nogen ringeagt for kvinden. Vi er vel enige om, at mandens
og kvindens natur hver ha,r sin eienclommelighed, sine eiendommelige
fortrin og sine eiendommelige svagheder. Overhovedet har jo inclenfor
den menneskelige begrændsning hvert fortrin sin tilsvarende svaghed.
Er kvinden fortrinsvis begavet med det sympathisk dybe blik, er det
noksaa naturligt, synes mig, at hendes styrke ikke er det kritisk
slcarpe blik, at hun til en hvis grad har „bløde Augen fur
Dinge, die nichts taugen". Forøvrigt, man kan tænke herom, hvad
man vil, man kan mene, apostelen alligevel gjør kvinden uret og er
borneret i sin opfatning af hendes natur; men at han for sin del har
seet sagen saaledes, som ovenfor paavist, kan neppe bestrides. Og jeg
for mit vedkommencle maa tilstaa, at jeg tror, apostelen havde et
noget klarere syn paa kvindens natur end folk flest, saa jeg skämmer
mig ikke ved ogsaa i dette stykke at lægge megen vægt paa hans
ord, om jeg end ikke i mit foredrag var foranlediget til at fremhæve
synderlig netop dette punkt.
ZETzcøGsieinL Anna Bogstad.
Til
374
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
