Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Stemmeret for kvinder (af Anna Rogstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kvinclesag at erhverve. Tænk paa disse kvinder som arbeider for en
maaiiedlig løn af 10 —2O kr. (jeg tænker nærmest paa kasserersker
o. 1.). En slig betaling er mere end en fristelse, m. tilh.! Og saa
alle vore arbeidersker omkring i by og land, som arbeider for nogle
øre om dagen. For kvindelige dagarbeidere opgives daglønnen (efter
H. E Berners foredrag i N. K. F.) i Kristiania til kr. 0,60 å 80; i
tobaksfabriker betales kr. 0,50 a 80. I spinderierne betales i Kristi
ania kr. 1,25 og i andre byer kr. 0,80 å 87. For søm, hækling,
broderi o. s. v., betales kr. 0.60 å 70.
Jeg skal for Kristianias vedkommende bemerke, at arbeidslønnen
i fabrikerne i denne vinter for koner og piger er gaaet ned til 4 5
kr. pr. uge. Yi kan tænke os, hvad det vil sige at skulle leve i syv
dage af 4—5 kr. og det f. eks. for en mor, en enke, som sidder med
flokken af snltne, nøgne børn omkring sig. Hvad fabrikpigerne angaar,
maa de i de allerfleste tilfælder skyde til hjemme til smaa søskendes
underhold. Og disse stakkars mennesker, m. tilh., slider den hele
dag, idet de i regelen arbeider fra kl. 6 mg. til 6—7 aften.
I disse forhold maa kommune og stat gribe kraftig ind og det
snart. Men før kvinderne faar være med, har disse „mmdste“ blandt
os sandelig ingen talsmænd, de kan bygge paa.
Til økonomisk uafhængighed, m. tilh., for disse tusenér af søstre
i vort land, naar vi ikke frem uden stemmeret. Vi ser, hvortil vort
nuværende samfund har bragt det. Og hvcm er vel ogsaa nærmere
til at have øre og hjerte for fattige, ulykkelige kvinder end vi selv?
Den skrigende nød raaber os her frem til valgurnen.
Ylen hvad skal vi saa gjøre for at faa stemmeret?
Alle er vi vel enige i, at det gjedder først og fremst at faa kvinderne
udover det hele land Ul at gjøre sit bestemte krav paa stemmeret gjcél
dende. Hvad der saaledes selvfølgelig for alvor maa tages fat paa,
er at samle kvinderne, alle som en, om. det foreliggende grundlovs
forslag om stemmeret for kvinder, det, som blev indbragt for stor
thinget i forrige thingperiode af flere af thingets mest fremragende
mænd.
Det er ingen ny lov, som skal gives. Den nu gjældende stem
meretslov bliver staaende hel og holden som før, kun et eneste nyt
ord er Hettet ind: kvinder. Efter ordet „borgere“ føies nemlig til:
mænd og kvinder. Forslaget er saalydonde: „Stemmeberettigede er
de norske borgere, mænd og kvinder, som har fyldt 25 aar o. s. v.
Her kommer lovens ord, ord til andet som før.
Men de repræsentanter, som bærer dette forslag frem i thinget, maa,
m. tilh., have os kvinder i ryggen og det i stærkeste fylking, i over
vældende majoritet, skal vi vente at seire. Grundlovsforslaget maa
ledsages af en petition, et andragende med endeløse rækker af kvinde-
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
