Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Mathilde Fibiger (af Thora Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
emancipation, der bestaar i at efterligne alle mandens uvaner; thi da
veninden i et brev spør, livad hendes hensigt egentlig er med damerne,
om hun vil lia dem rigtig emanciperede, saa de deltar i alle lier
rernes rettigheder og forretninger, svarer lmn:
„Nei, tusinde gange nei! Jeg vil hellere være sypige, end „noget
paa et kontor", og Du skal aldrig opleve den dag, da Du ser mig med
piben i munden, fordybet i lærde undersøgelser i det støvede studere
kammer. Vi kaldes ikke for intet „det smulche kjøn.“ Skjønhedens
idé har Gud i os villet udtrykke, men kun hvad der er sandt og frit,
er ægte skjønt. Saalænge vi er udelukkede fra selvstændig udvikling,
saalænge vi er i fordommens vold, kan vi ikke svare til bestemmelsen“.
Ligesom protestantismen aabnede munke- og nonneburet, saa skal vor
aands fængsel aabnes, mener hun, saa vi kommer ud i Guds fri natur,
hvor vi ei vil „usurpere noget herredømme, men kun beherske os seiv
ved den fri viljes magt og udvikle os efter den idé, Gud har havt
med os“.
Det er selvudvilding, selvtænhiing hun forlanger; thi da først, „naar
vi vaagner til selvbevidsthed, lar den store idé om menneskeslægteus
enhed sig realisere. Ikke ved at parres i ægteskab som kortene i
Sorteper, men i et aandcligt samliv maa de forskjellige naturer idelig
tabe sig i liinanden for berigede at vende tilbage“.
Det er den ungdommelig begeistrede, den ved sin aandelige over
legenhed overmodige Klara JRafael, som her udtaler sig; men ser vi
paa Mathilde Fibigers senere optræden, da træder den stille, beskedne,
men ilche resignerede kvinde frem.
Den Klara Rafael, der i sin ungdom strider for kvindens lige
rettighed til med manden at optræde som „herre i aandernes rige",
men dog med det privilegium, at være det smuhlce hjøn, viser sig senere
i Math. Fibiger som den tjenende kvinde, hvem intet er for smaat.
Som det maaske er Dem bekjendt, var Math. Fibiger den første
kvinde i norden, der kom i statstelegrafens tjeneste, saa vi ser hun
har forsonet sig med, hvad Kl. JR. Balder „den jevne, næringsdrivende
virksomhed“, og hun sir i et af sine private breve: „Jeg smiler nu
til min egen sammenligning i Klara Rafaelbrevene, at hverdagsmenne
skene er som fyldingen i bunden af kulørt broderi, der kun tjener
til at fremhæve figurerne.“ Kl. R. blev, som sagt ikke forstaaet af
sin tid. Hendes lille merkelige bog blev udsat for en række, tildels
meget raa og plumpe angreb, dels i aviser, dels i brochurer. Jeg vil
anføre: „5 breve til Kl. R. fra en ung hustru", „Fra en paa et kon
tor" til Kl. R. „Nogle blade til Kl. R. fra Cecilie".
Der er dog dem, som træder i skranken for hende. Der er
„8 breve fra Theodor Emmanuel", der begeistret over, at hvinden
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
