Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste April - Underdanighedslæren (red.) - Til redaktionen (af s. v.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogensteds er paa sin plads, saa er det lier. Her behøves ikke meget
lærdom og indviklet bevisførelse, jo mere direkte, man kan gaa frem
des bedre. Det gjælder at naa ind til den kvindelighedsfølelse, som
vist maa findes hos de allerfieste kvinder, men som ligger forskræmt
og sløvet under lag af aandsforladte lærdomme; v.ækkes først den, saa
vil det gaa seirrigt frem.
Som sagerne lier staar at trøste med fremtidens borgerlige vielse
og konfessionsløse skoler er efter vor mening at give stene for brød.
Ogsaa i denne retning er lovforandringer fornødne. det er vist og
sandt; men først gjælder det, at der findes lærere — lærere og opdra
gere af Guds naade, som kan forkynde med aand og kraft for voxne
mennesker og for den opvoxende slegt: at kvinde og mand har samme
værdighed, at hustru og mand staar ligestillet, at i ægteskabet skal
ikke den ene underordnes den anden, men at gjensidig cerbødighed
er nødvendig, livis forholdet ikke skal nedværdige, at hvad der taler
mod fuldstændig ligestillethed er hedenske og jødiske levninger i de
kristnes religion.
Til
jR e c3_aifeitix onen
Det er ganske latterligt, hvor kvindesagen ofte er misforstaaet
endnu den dag idag. Nylig hørte jeg en dame i temmelig stærke
udtryk beklage sig over en herre, som ikke af sin egen private kasse
vilde betale sin principals gjæld til hende. „Han maatte dog,“ blev
der sagt, „anse det som en æressag, han, der var medlem af Kvinde
sagsforeningen, at sørge for at’ en kvinde ikke led noget tab“. —
„Men han kunde dog umulig betale alle sin principals kreditorerk —
„Nei, men de kvindelige maatte dog han, som altid fører saa stort ord
for kvindens ret, anse det som en æressag‘; — o. s. v., o. s. v. om
igjen og om igjen.
Saaledes kan opfatningen endnu være. Dette lille træk er ganske
betegnende. Med kvindesagen forstaar mange en gjenindsættelse af rid
dertidens meningsløse galanteri, kun endnu videre drevet, saaledes at
der, hvor det er en kvinde sagen dreier sig om, skal alle døre op,
alle rygger krammes, alle almindelige regler i forretningslivet sættes
helt ude af betragtning.
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
