Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste April - Drømme i ørkenen (ved Arne Dybfest)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og hun svarede: „Jeg vil bære ham slig — paa én arm, og
med den anden vil jeg kjæmpe mig frem gjennem vandet."
Og han sa: „Læg ham ned paa marken. Naar du kommer i
vandet, vil du glemme at kjæmpe; thi da vil du bare tænke paa ham.
Læg ham ned — han vil ikke dø. Naar han linder, du har forsaget
ham, vil han aabne sine vinger og flyve. Han vil være i frihedens
land før dig. De som først naar frihedens land, vil mødes af kjær
lighedens haand, udstrakt af ham for at hjælpe dem opover hanken.
Han vil da være en mand — ikke barn. Ved dit bryst kan han ikke
skjøttes; sæt ham ned, saa han kan voxe.“
Og hun tog sin harm fra hans mund, og han bed hende, saa
det røde blod dryppede paa jorden; hun lagde ham ned paa marken
og dækkede sit saar, og hun strøg og klappede hans vinger, og jeg
saa hendes haar bli hvidt som sne, og hun var paa stedet gammel.
Hun stod langt borte ved elvebanken og hun sa: „Hvorfor gaar
jeg nu til dette fjerne land, som ingen før har naaet? Ak, jeg er
alene! Jeg er ganske alene!"
Og den gamle mand sa til hende: „Lyt efter, og sig hvad du
hører ?“
Hun lyttede spændt og sa: „Jeg hører lyd af fodtrin tusen
gange tusen og atter tusen, og de nærmer sig hid!“
Han sa: „Det er lyden af dem, som vil følge efter dig. Gaa
foran! Slaa en sti til elvebredden. Hvor du nu staar, vil marken
trampes flad af ti tusen gange ti tusen hæle.“ Og han sa: „Har du
hørt hvad folk fortæller om, hvorledes græsliopperne gaar over en flod?
Først kommer én til bredden; den føres bort af strømmen, saa en
anden, saa en tredje, og tilslut dannes en bro af de opdyngede lege
mer, og de tilbageblevne gaar over."
Og hun’sa: „Og endel af dem, som kommer allerførst, rives
afsted og intet mer høres om dem; deres legemer er ikke engang
med at danne broen."
„Og rives afsted uden mere at nævnes og hvad saa?" sa han.
„Og hvad saa —?" sa hun.
„De slaar en sti til vandets bred" — og hun spurte: „Hvem
vil saa gaa over den bro, som vil bli bygget af vore legemer?"
Han sa: „Den hele menneskehed."
Og kvinden greb sin stav.
Og jeg saa hende gaa ned ad den mørke sti til floden.
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
