Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de Mai - Kvindesagen i Amerika (af Alexandra Gripenberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kvinderne: adgang til alle skoler, universiteter, embeder, arbeider og
erliverv; stemmeret; samme løn for samme arbeide ; fuldkommen lige
stillethed i ægteskabet, d. v. s. samme rettigbeder overfor børnene,
over sin person og sin eiendom.
Mange af undertegnerne trak sig tilbage, da latterliggjørelse,
foragt og forfølgelse begyndte at hagle over dem. I antislaveriets
første tider havde det hsendt, at rasende folkehobe trængte ind i
møderne, kastede raadne æg og skiddent vand paa taleren, slog istykker
vindusruderne, ja t. o. m. tændte ild paa huset. Det samme gjentog
sig nu med kvindernes venner, om end voldsomlieden ikke var fuldt
saa stor og en nyere tid havde mildnet raaheden noget. Alle de rnænd
og kvinder, som havde arbeidet hengivent for slavernes befrielse,
begyndte lidt efter lidt at arbeide for kvindesagen med samme iver
og liengivelse. Lucretia Mott, Wendell Phillips, William Lloyd Garrison,
Elisabeth Cady Stanton, Susan B Anthony, Lucy Stone, m. fl. bearbeidede
i foredrag og aviser opinionen. De koncentrere.de sit arbeide paa to
punkter; bedre uddannelse og stemmeret. De lærte, at den sande
dannelses maal er at blive Guds billede paa jorden, og at livets maal
er at gjøre hans verk. Gud er indbegrebet af kjærlighed, sandhed,
visdom og frihed. Alt for længe er det blot en af disse guddoms
kræfter, kvinderne har eiet, men uden visdom kan kjærligheden ikke
virke velgjørende. “
Trods konservatismens modstand, voxte pigeskolerne efterhvert
til, baade blev der flere af dem, og de blev bedre. Endog de høiere
læreanstalter begyndte at aabne sig for kvinderne.
Allerede 1804 havde akademiet i Bradford Troy og Maine semi
narierne (1821) og Grannille seminariet, Ohio, (1854) modtaget kvinde
lige elever. Ingen af disse meddelte imidlertid en undervisning, jevn
byrdig med de bedste liøiskoler for mænd. 1833 aabnedes Oberlin
college, det første med fellesundervisning; 1865 Vassar college. Saa
stor var endnu fordommen mod universitetsdannelse for kvinder, at
da Mathew Vassar 1858 fremlagde sin plan for den berømte skotske
filantrop William Chambers fraraadede han den paa det bestemteste.
Efter at have udtrykt sin store forundring over Vassars exentriske
paafund, skrev han; heller kan I jo grundlægge en skole for blinde,
døvstumme eller aandssvage.“
Flere og flere høiskoler og universiteter optog nu kvinder. Ifølge
de statistiske opgaver for 1886, udgivet af „the bureau of education“,
udgjorde antallet af colleger for kvinder ovennævnte aar 266 ; medicinske
colleger 36, videnskabelige 3, høiere tekniske og jordbrugsskoler 17. tilsam
men 529 (med 802 for mænd alene).
Disse tal taaler dog ikke en altfor streng granskning. Ikke saa
at forstaa, at de er direkte urigtige, men samvittighedsfulde amerikanske
150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
