Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de Mai - Kvindesagen i Amerika (af Alexandra Gripenberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pæclagoger erkjender seiv, at meget humbug drives baade ved de mand
lige og kvindelige colleger, — men især ved de kvindelige, eftersom
den almindelige opinion uheldigvis ikke stiller samme fordringer til de
kvindelige som til de mandlige studerende. „Skulde man“, siger en
anset kvindelig pædagog, „veie disse 529 colleger paa retfærdighedens
vægt, saa vilde man finde, at neppe mer end halvdelen hibringer sine
elever en virkelig høiskoleundervisning.“ Sagens venner har ogsaa op
merksomheden henvendt paa denne fare. Alle nyere kvindecolleger
skjærper sine fordringer, og de to nyeste: Harvard Annex (1879) og
Bryn Mawer (1885) har i alt opstillet samme optagelsesfordringer som
de mandlige høiskoler.
Hvorvel man i Amerika, som andetsteds, endnu paa mange hold
blot nødtvungent tolererer universitetsdannelse for kvinden, har man
dog ikke kunnet undgaa at indse idetmindste visse praktiske fordele
af det, især for kvinder, som skal arbeide for sit livs ophold. Endog
mistroen mod de lærde kvinder som husmødre begynder at give sig.
Saaledes ansees kvinderne i Ny-Englands stater (Maine, Yermont, New
Hampshire, Connecticut, Rhode Island og Massachusetts) af hyilke
det forholdsvis største antal nyder universitets opdragelse over hele
Amerika som de bedste familiemødre.*)
Denne side af kvindesagen neml. spørsmaalet om høiere uddan
nelse har i Amerika kunnet glæde sig ved større fremgang end spørs
maalet om stemmeret. Majoriteten af de ledende politici har hyldet prin
cipet, at stemmeret er en medfødt rettighed, som staten nok kan re
gulere, men som den ikke kan fratage individerne. Derimod har blot
et faatal erkjende, at disse principer skal anvendes, naar der er
tale om kvinderne.
Venner af kvinders stemmeret støtter sig ligesom abolitionisterne
paa grundprinciperne i de Forenede staters regjeringsform, tydeligst
fremstillet i erklæringen om republikkens uafhængighed proklameret
1776. De paaberaaber sig kanske mest de s. k. 13,14 og 15 tillægs
paragrafer (amendments) i de Forenede staters konstitution, an
taget 1784.
Den 13de forklarer liver medborger i de Forenede stater for fri.
Den 14de lyder: Alle personer, fødte eller naturaliserede i de
Forenede stater og underkastede landets love er medborgere i de For
enede stater og i den stat, hvor de bor.
*) Det er en meget almindelig amerikansk spøg, at „vandledningsherrerne“
blev tidligst overtydede om universitetsdannelsens nytte for kvinderne.
Mer end nogen anden ransager de hjerter og nyrer paa et hus, en hus
moders allerinderste, hemmeligste omraader, og disse undersøgelser har i
regelen faldt ud til fordel for de „lærde“ husmødre, som kj ender hygi
enens fordringer. —
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
