Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de Mai - Kvindesagen i Amerika (af Alexandra Gripenberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den 15de siger: stemmeret kan ikke blive frataget en medborger
i de Forenede stater, heller ikke indskrænket af unionen eller af nogen
særskilt stat, paa grund af race, farve eller tidligere slaveri.
Overalt i republikens konstitution bruges udtrykket „menneske“
og „person“, naar spørsmaalet er om saadanne privelegier, som ingen
har drømt om at fråskrive kvinderne, saasom f. ex. retten at indsende
petitioner til kongressen, at udgive aviser, at sammenkalde mø
der. o. s. v.
Med støtte i disse punkter i sit lands grundlov har de amerikanske
kvinder skredet til verket, understøttet af mange mænd, der re
presenterer en minoritet i antal, men som paa den anden side dan
ner en kjærnetrop af høisindede og indsigtsfulde medborgere. Beun
dringsværdig vel organiseret, og med en ligesaa beundringsværdig ud
holdenhed har dette parti utrættelig hvert aar talt sin sag for kongressen.
En udvalgt gruppe af fremragende kvinder indleverer petitionen og
understøtter den med taler, fyndige, veltalende, alvorlige, fulde af fakta.
Antallet paa petitioner gaar op til hundreder og navneunderskrifterne
til millioner.
Alligevel ser det ud til, at England før skal naa sit maal end
Amerika. Dette beror dels paa landets uhyre udstrækning, som gjør,
at „hvad man skriger i Maine bare høres som en hvisken i Califor
nien;“ dels paa de masser af ukyndige emigranter, som deltager i val
gene og saaledes har indflydelse paa lovgivningen; dels paa den
herskende partideling. Af emigranter udgjør Irlændere og Tyskere majo
riteten. De første frygter reformen af ukyndighed og katolsk bigotteri;
de sidste har medført til sit nye fædreland sine gamle tyske ideer om
den „ægte kvindelighed“. At uvidenheden er kvindesagens værste fiende
viser blandt andet ogsaa det faktum, at den har yderst faa tilhængere
blandt de ulige lavere staaende folkeslag, som Amerika er saa rigt paa:
negere, kinesere og indianere. Man skulde tro, at negrene af taknem
melighed mod sine mest selvopofrende og virksomme venner, kvinderne
burde gjøre fælles sag med dem Men det er ikke tilfælde, og mange
tragikomiske historier vidner om den menneskelige utaknemmelighed i
denne form.
Harriet Beecher Stowe forestillede saaledes sin gamle negerkusk,
som havde hende at takke for sin frihed, at han burde stemme for og
ikke imod kvindens stemmeret. „0h, missus, “ svarede han med et ven
ligt grin, „det gjør jeg ikke. Kvinderne begriber, ingenting om saa
danne sager, kjære missus. “ Til metodist konventionen i New-York
forleden aar havde nogle forsamlinger sendt kvindelige udsendinger,
blandt dem den store afholdsapostel miss Frances Willard. Under den
’livlige debat om, hvorvidt kvinderne skulde modtages, steg der frem
en ung mulatprest og sagde med stor patlios: „Da den amerikanske
152
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
