Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de Juni - »Prutningsmon« (af Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I de tider, da kvindens underordning under manden, som oven
nævnt, var anset som et axiom, var den herskende forestilling den, at
manden alene var mennesket; kvinden (fruentimmeret) var kun „et
anhang til manden". Yed fornemmelsen af den utrolige kjendsgjerning,
at kvinder begyndte at røre sig, og at tale for at fordre menneskeret,
var derfor det første man greb til — latter over, at kvinden vilde
være mand! thi „at være menneske, er at være mand". For at rydde
al denne usans tilside, der laa i dynger fra mandsvældets tider, var
det at Stuart Mill, med hjælp af sin hustru, udarbeidede sit berømte
værk „Om kvindernes underkuelse,“ hvori alene ligheden udhæves mel
lem de to menneskets personer, mand og kvinde. Senere er, under
arbeidet for kvindesagen, begreberne klaret, og kvindernes tænkning
og vaagnende selvbevidsthed har ytret sig i theori og praxis, i tale,
skrift og handling, hvorved det er kommet for dagen, at kvinderne
have særegne egenskaber, forskjellige fra de mandlige, men lige i rang
og værd med disse. Programmet er altsaa nu: Ligestillethed, Hike
lighed. Efter dette maatte betegnelsen „paa ægte kvinnevis" blot
kunne anvendes som fuld ros og paaskjønnelse.
A. M. H. erkjender, at der er nogle kvinder, hvis mod og aabne
fulde ærlighed har vakt hendes beundring. B. B. derimod finder det
„et daarligt varsel", at ikke „én éneste kvinde" har handlet — paa
mandsvis, nemlig ikke brugt de argumenter og udtryksmaader, som
han bruger.
Det er jo det, som vi nu er komne ud over, at det højeste maal
for kvindens frigjørelse, er at blive en copi efter manden.
Vi fordre nu, som ovenfor nævnt, at være originalbilleder. Mon
derfor ikke A. M. H. seiv har været saa imødekommende, at hun har
gjort sig skyldig i den saa stærkt paaklagede fejl „at gaa imøde i til
bagegaaende retning"; idet hun vil tage B. B. og K. B. i forsvar i
deres „slemme paastande" mod kvindesagens forkjæmperinder.
Skjønt det ikke er heldigt at komme som „senepen efter maal
tidet," saa er dog senep en kraftig urt, der virker opkvikkende paa
opfatningsevnen, og den er derfor mer skikket til at afslutte et „maal
tid“ af denne art, end en sød desertvin, som snarere bidrager til at
utydeliggjøre begreberne.
Vor svenske søster indrømmer med en overordentlig beredvillig
hed, at kvindernes tilbøjelighed til at opgive deres eget standpunkt,
er en fejl — som er en „arv fra forgangne tider" — — da den, som
hun antyder, blev dem paatvangen — — og som er „ligesaa nødven
digt, som det er svært for dem at aflægge".
Det er mærkeligt, at hun ikke kan indse, at mændene ligeledes
har en fejl, nemlig hovmod ligeoverfor kvindekjønnet, — ligeledes en
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
