Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de Juni - Kvindens frigjørelse (ved Arne Dybfest)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skeheden har skabt for egen fordels skyld og for at undertrykke den
anden halvdel.
Under en despotisk regjering, som betragter sine undersaatters
lividenhed som den beste garanti for sit eget herredømme, og som
altid skynder sig med at undertrykke friheds-tanker under hvilken
somhelst form, de end maatte vise sig har det dog lykkets de
russiske kvinder ved sine standhaftige anstrængelser at danne et helt
undervisningssystem for sit kjøn. I stedet for de gammeldagse insti
tuter, har de grundet 430 lycæer, som fortiden besøges af 91,000
elever. Under navn af høiskoler har de faaet istand en slags gym
nasier, der skal forberede kvinder til universiteterne. Dette skede
mod regjeringens ønske, men den blev nødt til at gi efter. Og under
det moderate navn af „Forelæsninger til kvindernes høiere uddannelse“,
havde de anlagt fire universiteter, der i enhver henseende gav en
undervisning, der stod paa liøide med den i de beste tyske og franske
universiteter. De var besøgt af atten hundrede elever, da regjeringen
befalede dem nedlagt.
De har gjort mere. Ved at ta en aktiv og opofrende del i den
store bevægelse, der har fundet sted i Rusland de siste fem og tyve
aar, og som gaar ud paa at emancipere det russiske folk, har de er
obret sig sine rettigheder som borgere. Ved at arbeide for at fri
gjøre det russiske folk har de forberedt veien for sin egen frigjørelse.
Kvinden har tat del i alle kampens besværligheder, i alle de
forfulgtes lidelser. I fængsel, i landsförvisning, i minerne, altid har
hun baaret lænkerne ved siden af sine brødre og opflammet dem med
sit seige mod, og hun har forsvaret sin ret til at ansees som borger
ved at betræde skafottet slig som Sophia Perovskaya, med stille trods
og med stolt holdning, forenende i sine siste ord sin elskede mor og
den russiske bonde, for hvis frigjørelse hun havde levet.
Hvis det ikke var for den despotiske regjering, som for tiden
hærjer Rusland med sin fanatiske forfølgelse af den mindste gnist af
sympati med en frigjørende tanke, saa vilde sikkerligen den russiske
kvinde ta del i eders arbeide og vexle med eder sine tanker, sine
erfaringer, sin tillid til fremtiden.
Men det er ikke alene som en russer, som et vidne for de rus
siske kvinders ædle kamp for friheden, at jeg tillader mig at tiltale eder.
Vi folk i de civiliserede lande har den lykke at leve i et tids
rum, som historien sikkerligen vil komme til at karakterisere som en
epoke, hvori masserne vaagner, en epoke, hvori dristig kritik gydes
ud over alle institutioner, som fra barbarismens og krigens aarhun
dreder er levnet os det nittende aarhundredes børn; en epoke,
hvori menneskehedens mars mod frihed og lighed leder os til bro
derskab.
180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
