Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de Juni - Kvinden og fremtiden (ved red.) - Et pædagogisk kunststykke (ved C. W.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men jeg ser i disse begyndte forsøg, i disse anstrengelser for atbryde
de jernbaand, hvormed manden har bundet hende, et vidnesbyrd om,
at hun intuitivt begynder at føle den. Det er, som om hun opøver
sig og styrker sig til den store verdenskamp.
Sandelig det er store sociale problemer, verden nu stirrer paa,
men jeg er overbevist om, at det er umuligt, at faa dem løst uden
ved hjælp af den retfærdighedens og kjærlighedens kraft, som hviler i
kvindens inderste væsen, og som vil overleve al hendes frivolitet og
al hendes svaghed.
Et pædagogisk kunststykke.
(Af en lærcl dames liv og levnet).
Mod slutningen af forrige og i begyndelsen af dette aarhundrede
levede i Göttingen August Ludvig von Schlözer, en mand af ljge saa
dyb som omfattende lærdom.
Han fødtes 5te juli 1735. Efter hans læreres udsagn, var han
allerede som 16-aarig yngling velbevandret i det latinske, græske,
hebraiske, kaldæiske, syriske og franske sprog. Hans glimrende, al
mennyttige virksomhed begyndte imidlertid først ved hans udnævnelse
til professor i politik, ved universitetet i Göttingen aar 1709. Under
sine reiser i Sverige og Rusland havde han tilegnet sig grundige kund
skaber i de nordiske sprog og dialekter; derved sattes han da igjen
istand til kritisk at belyse den gamle nordiske og især den ældre
russiske historie, noget, som ingen før ham havde befattet sig med.
Ogsaa verdenshistorien og den hele statsvidenskab tilførte denne sjeldne
mand nyt lys og liv. Han hædredes som „statistikens anden far“,
efteråt Achenwall i Göttingen havde lagt den første grundvold til
denne moderne videnskab. Men alt dette kan dog ikke i fjerneste
maade sammenlignes med den indflydelse, han i sin tid udøvede som
politisk skribent — en indflydelse, som indtil den tid i Tyskland lige
frem var uhørt, ligesaa uhørt var ogsaa den kraft, den nyhed og den
frimodighed, som gav sig tilkjende i hans anskuelser og omdømme.
Med fuld ret kan man derfor kalde Schlözer den moderne journalistiks
fader, ligesom han ogsaa ogsaa i sin tid var dens ledende hoved. Det
er historisk bevist, at magthaverne dengang pleiede at lade ubehagelige
avisskrivere simpelthen gjennemprygle; men Schlözer havde alle re-
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
