Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de Juni - Et pædagogisk kunststykke (ved C. W.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spekfc for. Keiser Joseph ventede med utaalmodighed paa hvert nyt
hefte af den af Schlözer grundlagte og redigerede „Statsanzeiger“.
Om Maria Theresia fortælles der, at hun engang strøg en beslutning
af ministeriet med de ord: „Hvad vilde Schlözer sige til det“.
Schlözer var en smule stolt, men havde ogsaa en vis ret til det.
Han blev gjentagne gange udmærket blandt sine berømte samtidige;
han bar den filosofiske og juridiske doktorhat, titelen hofraad og ju
stitsraad, blev medlem af flere lærde selskaber og af keiser Alexander
af Rusland ophøiet til den russiske arveadel.
Schlözer, der ved sine verker ogsaa havde erhvervet sig en vak
ker formue, havde derimod mindre god grund til at være stolt af sine
huslige forholde. I disse aabenbaredes ialfald hans karakters mindre
glimrende egenskaber. Forresten er jo i dette kapitel det gamle ud
sagn fremdeles gjældende: „Store mænd — store svagheder“.
I en alder af 33 aar blev han gift med en i mange henseender
udmærket kvinde, der fødte ham 8 børn, hvoraf 3 døtre. Hans ægte
skab kan ikke kaldes lykkeligt, men det var dog udelukkende hans
egen skyld. Ti den samme mand, som hele sit liv igjennem i alle
offentlige forhold, ridderligt kjæmpede mod en hvilkensomhelst vil
kaarlighed, herskede ikke desto mindre blandt sine huslige omgivelser,
med den mest tyranniske luuefuldhed, saa at der aldrig kunde blive
tale om et venligt, end sige inderligt forhold mellem fader og børn.
Han havde et mørkt og alvorligt væsen og var seiv i sit beste
lune haard og bidsk overfor sine børn. Hans overdrevne begreber om
den faderlige magt forledede ham da ogsaa som oftest til de urime
ligste fordringer overfor børnene, som han pleiede at maale og be
dømme efter sig seiv.
Om den maalestok han benytted, giver hans levevis et omtrent
ligt begreb. Han arbeidede fra kl. 9 om morgenen til kl. 1273 og
videre fra 2 til 872 aften; endelig igjen fra kl. 10 til langt ud paa
natten, medens de mellemliggende pauser — den eneste tid i hvilken
den lange pibe sluknede — udfyldtes med maaltiderno.
Han var igrunden ikke uden hjertelag, men han søgte at ned
dysse alle følelsesytringer, da disse, ifølge den dengang herskende mode
filosofi, ansaaes.for at være et udslag af svaghed,
I denne sfære opvoksede da en af Schlözers døtre, som paa grund
af sin uhørte dannelse blev et af sin tids merkeligste fænomener.
Dorothea. det ældste af Schlözers børn, blev født den 10de aug.
1770. Allerede fra sin tidligste ungdom af var hun af sin fader be
stemt til at faa en lærd uddannelse. Den egentlige bevæggrund til
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
