Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de August - Foredrag om kvinders stemmeret (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som den kjærlige moder, der netop efter straffen tar sig endnu mere
af sit barn end nogensinde før, fordi hun ved, at hvis hun da slipper
det, kan straffen let virke til forhærdelse, ikke til forbedring. Ja, jeg
ved ikke, hvad De synes om den ting. Jeg antar, at her ikke er en
erieste følende og rettænkende kvinde tilstede, uden at hun en gang
eller flere gange eller mange gange har været indigneret over den
maade, hvorpaa især unge forbrydere blir behandlet. Jeg skal fortælle
Dem bare et eksempel af mange. En af disse prægtige, opofrende
kvinder, som bare lever for at hjælpe ulykkelige, gik en dag gjennem
en af de smaa gader i Vaterland. Der saa hun to unge qiger i 17—
18 aars alderen staa og graate. Hun gik bort til dem og spurgte,
hvad der var paafærde. Saa fik hun vide, at de netop var sluppet
ud af raadstuen, hvor de havde været paa vand og brød for tyveri.
Den dag var straffetiden udløbet, og saa var de blet sluppet ud paa
gaden. De havde intet hjem, ingen ven i den vide verden, de vidste
ikke, hvor de skulde vende sig hen. Damen tog dem med sig hjem,
delte med dem hvad hun havde og beholdt dem hos sig, til hun havde
faaet overtalt nogen til at ta dem i sin tjeneste. Hvad der var blet
disse unge pigers skjebne, hvis de ikke tilfældigvis havde mødt denne
dame, det ved vi alle. Kan man tænke sig noget mere mandfolke
agtigt, end at handle saaledes med hjælpeløse unge piger? Tror I
virkelig, at saadant kunde ske, hvis der blandt autoriteterne oppe
paa raadstuen havde været bare en kvinde med en liden smule moder
lig følelse? Dette er ikke ment som en bebreidelse mod mændene.
Mændene gjør sit, og det vilde være uret at bebreide en mand, at
han ikke kan være baade far og mor. Behreidelsen er kun, at de
ikke vil forstaa sit eget bedste. Bebreidelsen er den, som Ibsen
retter mod samfundet, naar han lar Lona Hessel si: I er et samfund
af pebersvendesjæle, I ser ikke Ttvinden.
Men kvindens natur vil forandres og kvindeligheden lide ved,
at kvinden tar del i det offentlige arbeide, klager mange bekymrede
sjæle baade blandt mænd og kvinder. Tænk, at kvindeligheden skulde
sidde saa løst udenpaa, at den kunde slides op ved, at en kvinde
opfyldte pligter, paatog sig alvorligt arbeide! Der mangler da heller
ikke paa eksempler, der kan vise os, at kvinder ikke mister sine kvinde
lige egenskaber, fordi om de udfører samme arbeide som mænd.
Dronning Viktoria f. eks. er ikke fri for at har tat en smule del i
det offentlige liv, og dog har hun ord paa sig for at ha været en
rigtig god hustru og mor alligevel, man har aldrig hørt ordet ukvindelig
bli tillagt hende. Under debatten i senatet i Washington om kvinders
stemmeret læste mr. West op et brev fra en meget kultiveret dame i
Chikago, en mrs. Leonard, hvori hun taler meget vakkert om mandens
natur og om kvindens natur og mandens opgave og kvindens opgave
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>