Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de August - Foredrag om kvinders stemmeret (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og ber senatet om for Guds skyld ikke at gaa ind paa at gi kvinden
stemmeret, thi “hvis kvinder tar del i det offentlige liv, vil de ophøre
at være kvinder. “ Hertil svarer en senator, mr. Hoar, at mrs. L. nok
forstaar og kan tale vakkert og sandt baade om mandens natur og
kvindens natur, men at det er politiken og det offentlige livs natur,
hun ikke forstaar, hvis hun tror, at en kvinde ved at tage del i det
derfor ophører at være kvinde.
Hvorfor er det nu, vi kvinder vil ha stemmeret? og er det
for vor egen eller for mændenes skyld? Jeg synes, det fremgaar af
hvad jeg alt har sagt: det er, fordi vi tror, at samfundets arbeide
altid blir ensidigt og følgelig fører til et daarligt resultat, naar ikke
det kvindelige element faar lov at gjøre sig gjældende ligesaavel som
det mandlige. Følgelig er det ikke alene for vor egen skyld. Men det
er dertil ogsaa for vor egen skyld, eller rettere sagt for fremtidens
kvinders skyld, forat de skal faa den frihed til udvikling, som vi saa
saart har savnet, faa den beskyttelse af loven, som vi kvinder, der
ikke har den fysiske styrke at stole paa, allermest trænger, men hidtil
i mange stykker har maattet være uden. Kanske norske kvinder tror,
de har fuld beskyttelse af loven? Der er en engelsk statsmand, som
har sagt om de engelske love, at de med hensyn til kvinderne
vilde være en skam for en barbarisk stat.
Saa er vi jo forberedte paa at faa høre megen spot for vor
fordring paa at faa være med at dele samfundets arbeide og samfundets
pligter og rettigheder. De stakkars indbildske kvindemennesker, vil
baade mænd og kvinder si, ja sandelig indbilder de sig, at naar bare
de kommer til, saa skal alt bli godt, ja saa skal endogsaa fattig
spørsmaalet bli løst, dette spørsmaal, som de klogeste grunder paa
uafladelig, baade nat og dag. Dertil svarer vi: aa nei, det indbilder
vi os i grunden ikke. Yi tror ikke, at om norske kvinder fik stemme
ret imorgen, saa vilde f. eks. fattigspørsmaalet i Norge være løst
iovennorgen. Saa forhaabningsfulde er vi ikke. Men vi tror, og vi
holder fast paa, at det kun er, naar mand og kvinde arbeider sammen,
at det vil lykkes at faa en anden og bedre tingenes tilstand end nu
er tilfældet i pebersvendesamfundet.
Der var i Amerika en prægtig negerkvinde, Sojourner Truth,
som under det første arbeide for kvindernes frigjørelse i de forenede
stater blev bekjendt over hele det store land for sine kloge og vittige
svar paa modstandernes argumenter. Da en prest paa et stort møde
i Ohio søgte at slaa kvinderne med, at siden Eva, kvinden, var den
første, som syndede, skulde følgen deraf være, at kvinderne bestandig
skulde være mændene underdanige, svarede Sojourner: Naar den første
kvinde virkelig var saa sterk, at hun alene kunde bringe verden paa
gal boug, maa vel kanske alle andre kvinder tilsammen kunne bringe
247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
