Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de August - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det bør da ikke lades unævnt, at ogsaa adskillige yngre kvinder alt
have udmærket sig. Yi nævne:
Mathilde Sommer, Paulsker pr. Nexø. Haven er 1 skp. land, meget
simpel jord, grusunderlag med c. 1 kv. mnld. — — Haven er gravet og
gjødet og i øvrigt opdyrket i løbet af de 2 sidste aar; den kenlaa tidligere som
almindelig agermark. Hus og jordlod eies af faderen, men haven er over
ladt datteren til egen afhenyttelse. Det er en særdeles smuk, vel holdt og
förnuftigt henyttet have, som gjør hende stor ære. Præmie 1886 og 87.
Vi have nævnt saa mange af disse kvinder, ikke hlot for at op
muntre til efterfølgelse af deres exempel, men ogsaa fordi det forekorn os,
at de hør æres og takkes af alle danske kvinder for, hvad de har gjort
for vor fælles sag. De ere bcmebrydere for kvindesagen saa godt som
nogen.
Yi have gjemt til sidst den grund, som mest af alt synes os at tale
for at havedyrkningen hør drives af kvinderne. Udviklingen gaar i vort land,
mere og mere hen til, at der ikke hlot skal lægges vind paa den lige
fremme tilveiehringelse af havesager, men ogsaa paa deres forskjellige til
heredning. Tørrecle og henkogte frugter, geléer og frugtsafter, frugtvine
o. desl. have vi ikke blot god brug for her i Danmark (vi have hidtil indført
ikke saa lidt), men der er grund til at antage, at vi endog ville kunne
skaffe os en betydelig udførsel deraf. Yi have jo alt nu faaet en för
ening til udførsel af havesager“. Men i denne retning have kvinderne et
stort forspring for mændene i deres naturlige anlæg, nedarvede vaner og
tilbøieligheder og — for manges vedkommende — i den erfaring, de have
hentet i deres moders kjøkken. Endnu vil mangen en ung pige af sin
moder kunne lære at lave velsmagende, holdbare og billige frugtsafter og
syltetøier. Enhver kvinde, der har faaet en god huslig opdragelse, har
ogsaa faaet øvelse i at passe paa, at intet gaar tilspilde, men alt bliver
anvendt paa den sparsommeligste maade; og i denne industri har netop
dette grumme meget at sige. I det hele er der ingen tvivl om, at der
her er et virkefelt just for den lille industri, hvor der ikke kræves store,
kostbare maskiner, men en fornuftig anvendelse af de kræfter, man har.
Og det er jo netop noget for kvinderne, der i almindelighed ville have
temmelig ondt ved at skaffe sig større anlægskapital.
Endelig er der jo den heldige omstændighed, at kvinderne, paa
dette omraade ikke vil mødes med fordomme. Kvindelige sættere have
haft meget at kjæmpe imod, kvindelige snedkere o. s. v. ville saamænd
ogsaa nok faa det: men at en kvinde nedsætter sig som sylterske — det
kan umulig skjældes for „ukvindeligt“, for „indtrængen paa mandens ar
beidsmarkedu el. lign.
Saa gid kvinderne da snart i mængde maa strømme ind paa denne
nye arbeidsmark! Grid vi snart maa se dem tage fat paa alle dens felter,
lige fra husmandshaven og arbeidet der med hakke og spade, til det
landsskabsgartneri, der med rette henregnes (se Dr. Cl. Wilkens æstetik
S. 186) til „de skjønne kunster“ ! Acton.
In clh old: Foredrag om kvinders stemmeret (af fru Ragna Nielsen). Forskjelligt.
Redigeret af frk. Gina Krog.
Kristiania. Tlironsen & Co.s Bogtrykkeri.
256
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
