Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste September - Fredsbevægelsen i Europa (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYLÆNDE.
H-
TIDSSKRIFT, UDG. AF NORSK KVINDESAGSFORENING.
3. aarg. Kristiania, Iste September 1889. No. 17.
Fredsbevægelsen i Europa.
(Foredrag holdt i N. K. F. den 19de februar 1889 af frøken Anna Bugge).
Jeg skal tale om freden og fredsbevægelsen. Naar jeg herhjemme
privat har talt om, at faa istand noget praktisk arbeide for freds
sagen, d. v. s., som nødvendig begyndelse, dannelse af en norsk freds
förening, saa er jeg særlig bleven mødt med to indvendinger, som
rigtignok begge er hinanden gjensidig saa nlige, som det er muligt;
men som dog ligner hinanden i det, at de er lige uholdbare. Den
ene er den, at arbeidet for en saadan sag er spildt arbeide; menne
skene har altid slaaes, og menneskene vil følgelig altid slaaes. Argu
mentet lyder i sin helhed saa: for at menneskene skulde holde op
at føre krig, maatte menneskene være saa gode, som de burde være;
det er nu menneskene ikke og blir det som bekjendt heller aldrig,
altsaa hører de aldrig op at føre krig, og altsaa kan vi spare os ar
beidet quod erat demonstrandum!
Det er her det samme snevre syn, der gjør sig gjældende, som
hos lendermanden i „Kongsemnerne“, der ikke trodde paa sammen
smeltningen af trønder og vikværing, fordi: „saadant melder Norges
saga aldrig.“ Men saa blev nu trønder og vikværing smeltet sammen
alligevel, og de vil aldrig mere føre krig mod hinanden hvorfor
skulde det saa ikke ogsaa lykkes at faa større samfund til at lade
det være. Det er ikke alene et snevert syn, som i denne betragtning
kommer frem; det er ogsaa en svag tro, tro paa det som er godtog
ret, og paa det gode og rettes seier. At „fred paa jorden“ er det
gode og rette, det ved vi alle, og at de, som ved dette, men alligevel
tror, at det gode og rette aldrig vil vinde frem, at de menn esker kan
holde livet ud, har altid været mig en gaade. „Sandheden er stor,
og den vil seire“, heder det, og i den gamle sats er der mere tro
end i al vore dages krist elige mistrøstighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
