Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste Oktober - Om den nødvendige hjælp i huset (af fru Ullmann)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bøtterne op og ned af de steile kjøkkentrapper, noget som om vinteren
kunde være et lialsbrækkende foretagende. Hadde man før ikke bryd
sig om, at tjenestepigen led ondt, nu blev hendes existens omtrent
benegtet. Huset hadde ikke plads for hende. Et afpanelet hjørne i
kjøkkenet, et sengested opunder taget med stige til, et aflukke i
væggen, hvor hun kunde krybe ind om natten, var det eneste levnet
hende foruden selve kjøkkenet. Det var et modbydeligt stel, ligesaa
vel for lmsmoderen som for pigen.
Efterhaanden blev dog huseierne nødt til at gjøre en forandring
i dette. Et pigekammer med ovn om nok saa lidet blev fordret.
Med dette, vand i kjøkkenet og bedre komfurer, naadde vi en tilstand,
som er vidt forskjellig fra den gamle. Men meget staar endnu til
bage. Fru Elise Aubert har skrevet et sted, jeg kan ikke opgi hvor,
men jeg hugser det som en vel beføiet bemærkning, omtrent saa,
det er ialfald meningen: naar man fra familiens værelser nærmer sig
de ydre rum, kjøkken og pigekammer, er det, som om man overalt
hadde brugt slettere byggematerialer, man har ikke længer raad til at
skaffe plads, lys og luft. Det er meget sandt; derfor hilste jeg det
ogsaa som et glædeligt tidens tegn, da jeg for nogen tid siden hørte
en murmester her i byen, som har mange gaarde under bygning, og
som er bekjendt for sin fine ordenssans, udtale sig med harme og
foragt om den maade, man som oftest indretter pigekamret paa Jeg
anlægger og indretter det ganske som de andre værelser, sa han; jeg
vilde skamme mig ved at by et menneske sligt et rum. Tænke en
saadan tanke, og sætte den ind i, gi den form i livets virkelighed,
det er praktisk humanitet.
Hvorledes tjenestepigernes vilkaar i løbet af en række aar er
gaat fremad til det bedre ved en hensigtsmæssigere huslig indretning,
som har gjort arbeidet lettere for dem, og hvorved en hensynsfuldere
behandling er kommet ligesom af sig seiv, — det blev for vidtløftigt at
omtale i alle detaljer. Jeg vil bare nævne lønnen. Fra 8 til 12 sp.
i gamle dage steg den til 20 sp., nu er 100 til 120 kr. det alminde
ligste, ofte mer, men altid betydelig mindre end en mandlig tjeners
løn. En statistik over tjenerforholdene bare i byerne, — paa landet
er jo mange forhold anderledes — som angav løn, arbeide og ar
beidstid er vanskelig at skaffe, jeg ved ikke, om nogen saadan åndes.
Men naar man mener, der er misligheder i forholdet, som kunde
rettes paa, blev der vel først spørsmaal om løn og arbeidstid, og da
tror jeg, man maatte lægge mærke til, at en tjenestepiges stilling til
dem, hun tjener hos, kan være forskjellig. Der er dem, som mere
nærmer sig arbeiderne, idet de hjælper til at drive husbondsfolkenes
næringsvei, som hoteller, restaurationer, udsalg o. 1., bringer altsaa
penge til hus. De, som bare er til hjælp med almindelig husligt
292
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
