- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 3. aarg. 1889 /
293

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste Oktober - Om den nødvendige hjælp i huset (af fru Ullmann)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

arbeide, øger jo paa samme tid familiens udgifter og lever seiv et
sorgfrit liv, saalænge de er arbéidsdygtige. Det næste spørsmaal blir
da, hvad der kunde gjøres for i nogen grad at sikre de tjenende
kvinders fremtid, men fremfor alt søge vække og styrke deres selv
stændighedsfølelse, saa de seiv vilde være med om at arbeide derlien.
Her föreligger nu opgaven for alle kvinder, for dem, som gir
arbeide først, og for dem, som gjør arbeide. Mange af de beldigst stil
lede vil synes, de gjør alt, som bør gjøres, naar de gir sine tjenestepiger
ordentlig kost og løn, ikke overlæsser dem med arbeide, omgaaes dem med
godhed og velvilje, og forresten holder dem i den ærbødige afstand, som
de mener passer sig for deres stand. Der er heller ikke noget at sige
paa det, det er godt og vel altsammen, holder oppe det, som alt er
arbeidet frem, og kan være et følgeværdigt exempel for mange; men
der er ikke fremskridt i det. Der er andre, som gjør det samme,
men som har magtet at omsætte det alt vundne: ny og fortsat ud
vikling af karakter og tænkesæt; de holder ikke paa „stand“, de
mener, at alle mennesker har samme ret til livets goder, derfor fordrer
de mei’. De vil ikke vende op og ned paa nogen ting, men de vil en
fremvækst af det hele. De ved saa inderlig vel, de kan ikke gjøre
stort mer end søge at arbeide tanke og vilje frem i den retning, pege
mod retningen, men det skal ogsaa gjøres først. Vi lever i stands
forskjel, er nødt til at acceptere den, hvor meget det byr os imod,
men vi er ikke uden haab. Vi ser, hvorledes dannelsen stiger med
det materielle velvære — det kan nok undertiden se anderledes ud,
men det er nu ligefuldt en sandhed —, hvorledes det hjertelag, som
saa naturlig maa findes hos husmødre mod dem, livis hjælp de trænger
for at opretholde det, som af alt ligger dem mest paa hjerte, familiens
trivsel, hvorledes det hjertelag udvikler sig og virker i livet — af
mange tegn ser vi det — og det er paa den vei, sammen med andre
mer mærkbare samfundsbevægelser, vi tror og haaber, der skal frem
komme en tilstand, som indenfra udad vil hæve dem, som nu fortrins
vis kaldes den „tjenende klasse“ — jeg mener vi tjener alle. — Naar
det først er gaat op for bevidstheden, at dette er opgaven og maalet,
kan man ogsaa gjerne se at faa sat igjennem en eller anden ny lov
bestemmelse, som hører hid; den stadfæster da kun det, som alt er
tilstede og føies til for overtrædelsers skyld; noget godt i og for sig
kan den ikke gjøre.
Hvad er nu en tjenestepige? Jeg vilde ønske, man kunde finde
en anden benævnelse — det er uheldigt, at de husholdningsskoler, vi
faar, deler sig i skoler for tjenestepiger og skoler for unge damer —
men da det vanskelig lar sig gjøre, maa vi se at klare begrebet for
os. Den almindeligste opfatning er vel, at en tjenestepige maa der
være i et hus for at faa udført arbeider, som ligger for lavt, er for
293

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:38:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1889/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free