Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste December - Bestræbelser for at reformere den høiere tyske pigeskole og skaffe lærerinder en videnskabelig uddannelse (ved Anne Holsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i denne sag, søge at gjøre rede for, i hvilket spor Berlinerpetitionens
forkjæmperinder ønsker udviklingen ført.
Om maalet for opdragelsen har frk. Lange udtalt sig i et fore
drag, hun holdt i det Crainske institut i Berlin i febr. 1888: „Natu
ren og sæder anviser kvinden i mange henseender en anden virkekreds end
manden; men heller ikke hun tør, hvis hun skal løse sin opgave overfor
menneskehedens opdragelse, unddrage sig den herskende tidsaand.
Hvor alt skrider frem, alt ændrer form, tør ikke kvinderne alene blive
tilbage, hvis ikke vigtige interesser skal sættes paa spil. Man kan
ikke ville holde hende tilbage paa det gamle testamentes standpunkt
efterat mændene for længe siden har forladt det. Det gaar saaledes
ikke længere an at sige, kvindernes virkekreds er alene huset for der
ved at fremtvinge en arbeidsdeling, ved hvilken samtlige almennyttige
bestræbelser skulde komme til at paahvile manden. huset ganske og
alene kvinden.
I Tyskland har kvinderne gaaet formeget op i huslige interesser;
thi hvor høit man end skatter det huslige arbeide — man kan ikke
undgaa at se, at det har skadet kvinderne seiv ved at indsnevre deres
synskreds. Derved er der foregaaet en spaltning af de gjensidige inte
resser. der, hvis den faar lov til at udvide sig, truer med at blive en
farlig kløft i familielivet og i omgangen inellem mænd og kvinder.
Indsigtsfulde mødre føler smertelig, at seiv deres mindreaarige, opvok
sende sønners aandelige liv blir fremmed for dem, og mænd føler med
en vis utaalmodighed mangel paa forstaaelse og offervillighed overfor
høiere interesser hos deres hustruer.
Det er imidlertid ligesaa meget i mændenes som i kvindernes vel
forstaaede interesse, at disse sidste opdrages til deltagelse for det
almene; men det er mændenes sag at skaffe den nødvendige plads,
Skal nemlig kvinderne faa interesse for, hvad der foregår i samfundet,
maa de bli noget mere end tilskuere. Naar der indvendes, at formeget
af kvindernes tid paa denne maade vil berøves hjemmet, familien, bør
man blot betænke, hvor megen tid der i de store byer ødsles paa
tomme fornøielser og unyttige luksusarbeider, der aldeles ikke fremmer
et lykkeligt familieliv, betænke, om ikke det overskud af aandelig
energi, der ødsles paa bagateller og narrestreger, heller burde rettes
mod noget alvorligere.
Det egentlige maal for al opdragelse ligger i disse ord: „vær
god’ eller i kristelig opfatning af disse ord: „elsk din næste som dig
selv.“ I sin interesse for det almene, det almennyttige er vor tid
skredet langt frem mod dette maal. Hvad der endnu mangler, er den
religiøse baggrund, den sindets varme, der er uopløselig knyttet til
begrebet „god“. Men overfor den tilsyneladende mangel paa religi
øsitet maa Lessings seierssikre ord gjælde: „Kristendommen gaar sin
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
