Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste December - Bestræbelser for at reformere den høiere tyske pigeskole og skaffe lærerinder en videnskabelig uddannelse (ved Anne Holsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
programmets fastsættelse, den øverste ledelse og:undervisningen i dehøiere
klasser blev lagt i mænds hændér, uden at dette, skjønt det lier gjaldt kvin
ders uddannelse, synes at have foranlediget den ringeste principielle be
tænkeligbed. Resultatet blev imidlértid ogsaa mindre tilfredsstillende. I
den anledning udspandt der sig en vidtløftig diskussion om den kvinde
lige dannelses væsen, og endelig holdtes i 1872 et møde af pigeskole
pædagoger i Weimar for at fastsætte maalet for den bøiere pigeskole.
Her blev man da enig oiu, at den kvindelige ungdom burde delagtig
gjøres i den almene aandsdannelse; men at der tillige ved pigeskolens
organisation burde tages særligt bensyn til kvindens natnr og livsop
gave. Med bensyn til opfatning af denne livsopgave indtog imidlértid
Weimarerne et standpunkt, som vel neppe nogen nutidens pædagog
tør vedkjende sig. Det beder nemlig i motiveringen af den vedtagne
resolution: „Det gjælder om at bibringe kvinden en aandsdannelse,
der er mandens jevnbyrdig med hensyn tildens veesens og interessers
almengyldighed, forat ikke den tyske mand paa grund af sin hustrus
kortsynthed og sneverhjertethed skal Icjede sig ved den huslige arne
og lammes i sin hengivelse til høiere interesser o. s. v.“
Man kunde fristes til at tro, at Weimarerne ikke bar ment, livad
de har sagt og af ubehjælpelighed er komne til at angive som grund,
livad der blot skulde udtrykke en følge, men desværre udtalelsen var
kun altfor meget alvor, og den lik den sørgeligste indfiydelse paa
pigeskolens udvikling. Ved den blev det nemlig principielt fastslaaet,
at lærerinderne saa meget som muligt burde holdes borte fra alle
vigtigere grene af undervisningen; thi da inænd naturligvis bedst maa
kunne vide, livor langt kvindens dannelse bør ga a. „forat de ikke skal
kjede sig ved den huslige arne,“ og hun paa den anden side ikke skal
blive dem for besværlig ved at fælde en selvstændig dom var
det logisk rigtigt, at kvinder kun blev anvendte ved den elementære
undervisning, mænd derimod til den videfe uddannelse. Det nyttede
ikke, at „Foreningen for høiere pigeskoler i Berlin“, tog til gjenmæle
mod Weimarer-pædagogerne. Disse, der var repræsentanter for de
offentlige pigeskoler, fandt større tiltro hos regjeringen.
I august 1873 sammenkaldte kultusminister dr. Falk et møde af
pigeskolelærere i Berlin. Denne konferentses opfatning af den høiere
pigeskoles opgave og maal falder væsentlig sammen med Weimarernes,
og pigeskolen kommmer derfor til at udvikle sig i den al disse angivne
retning: Fremdeles blev kun mænd anvendte til ledelsen af pigeskoler,
seiv ugifte ansaaes, som kjendsgjeruingerne viser, for bedre skikkede
end kvinder. Følgende udtalelse af en bekjendt Berliner-skolemand er
i fuld overensstemmelse med Weimarernes grundlæggende princip: Læ
rerinder vilde i det høieste være duelige til at føre opsigt i friminu
terne og til haandgjerning.
357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
