Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Norske kvinders forening til hjælp i ulykkestilfælde (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vens vilde dyr var sluppet løs, — da vilde det mere end nogensinde
være kvindernes opgave at holde menneskelighedens, menneskeværdig
hedens fane, den røde korsfane, høit i veiret! Nogle vilde kanske føle
mest trang til at sætte sig ned og „bare græde“, andre vilde kanske i
brændende indignation helst ta sine børn med sig, stille sig loran
kanonerne og sige: Skyd først os ned, siden kan Ijo æde hverandre
som I bedst magter. Men saadan gaar det ikke til. Er det noget
kvlnderne i sin sekellange athængighedstilstand har lært, saa er det at
bide smerten i sig og trods uretfærdighed og tilsidesættelse gjøre, saa
godt de kan, det som øieblikket kræver af dem.
Som vi alle ved, er der for tiden en stærk bevægelse blandt lan
dets kvinder for at skaffe midler til forsvar mod hender, som kunde
se sin fordel ved at angribe os. Naar tanken paa en mulig krig er
saa stærkt oppe og den ene side af sagen blir saa kraftig fremhævet,
kunde man haabe, at en anden side ogsaa maatte kunne hnde del
tagelse og støtte. I de lande, som nyligst har været hjemsøgt af krig,
ved vi, at kvinder har gjort alt, som stod i deres magt for at lindre
ulykken, navne som Florence Nightingale, Clara Barton, Lina Morgen
stern o. m. fl. er vel kjendte, for ikke at tale om de russiske kvinde
lige læger. Men den enkelte udretter ingen ting alene, der maa være
samhold med kundskab og med midler.
Det synes, som om det netop nu var den rette tid til at norske
kvinder stifted en förening, som ved privat hjælp, eller — om man
turde tænke saa stort — hvis medlemmer ved en offentlig bevilgning
hk leilighed til at gjennemgaa et kursus i saarforbinding og sygepleie, —
de maatte vænnes til at se blod og bensplinter, altsaa faa adgang til
hospitaler —, en förening, som blev sat i stand til at samle oplag af
alle de mange hjælpemidler, sygdom og nød kræver, som forbindings
sager, tæpper, linned o. s. v., hvor alle havde det samme maal, hjælpe
og lindre i ulykken, men hvor hver deltog paa sin maade efter sin
evne. En saadan förening gjorde nytte ligesaavel i fred som i krig.
Hvorledes den i alle dele skulde virke, organiseres og styres, maatte
bli gjenstand for nærmere overveielse, naar man først var gaaet ind
paa tanken.
9- 12-89. M. D.
Nylænde, iste januar 1890. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
