Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Anna Munch: «Kvinder» (anmeldt af M. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Literatur.
Anna Munch: Kvinder. En udviklingsliistorie. Fortælling. Cammer-
meyers forlag. Kristiania.
Welhaven sagde en gang: Der forestaar nu en tid, da literaturen
gaar over i kvindernes hænder.
Det ser ikke uligt ud til, at denne spaadom kunde nærme sig sin
opfyldelse. Ikke saa, at der jo baade i verdensliteraturen og i vor
literatur har været større forfatterinder end for tiden. George Sand og
George Eliot staar endnu som uopnaaede størrelser, og ingen nu
skrivende af vore kan nævnes ved siden af fru Collett, medens paa
den anden side vore store forfattere har naaet en hojde, som ikke
engang Welhaven anede, da han udslyngede sin sætning. Men ud
talelsen viser sig at have pegt rigtig, derved at kvinderne, i egenskab
af kvinder, maa regnes ganske anderledes med end før, ogsaa i litera
turen. De finder det ikke længere nødvendigt at gaa under herrenavn,
eller optræde anonymt. Modet og ansvarsfølelsen er kommet, og med
modet vil evnerne voxe, og ansvarsfølelsen mane til handling og til
de ord, udtalelser og skrifter, som er en handling.
En saadan handling, paabudt af ansvarsfølelsen, er Anna
Munchs bog, Kvinder, en udviklingshistorie Bogen er et varsko mod
bohémeretningen, mod den mening, at ungdommen bør vide alt for at
kunne værge sig mod det, mod den moderne literatur og dens ud
bredelse til alle og enhver. Bogen er skrevet under magten af en
stærk overbevismng, glødende, stærk, ligesom mættet med farver. Den
er skrevet med et — for mænd — uhyggeligt kjendskab til sit stof,
bohémeretningens inderste kjærne og ydre företeelser, og den er, hvad
der jo er nødvendigt, for at den skal bli læst og gjøre virkning, skre
vet med talent, med en dramatisk evne til at levendegjøre personer og
situationer, og hvad der jo kunstnerisk seet har stort værd, med en
digterisk sympathi for enhver persons indre liv og ejendommelighed og
en saa stor objektivitet i fremstillingen, at endog kloge folk — mærke-
8 Nylænde. iste januar 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
