Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Gunnar Heiberg: «Kong Midas» (anmeldt af G. K.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
%
Liter a t u r.
Gunnar Heiberg: „Kong Midas". Skuespil i fire akter. Kjøben-
havn. 1890.
Der kom telegram fra Kjøbenhavn, at „Kong Midas" havde
gjort lykke. Saa kom aviserne og foitalte det samme og mere
det havde gjort stor lykke ikke blot hos »Politikens" æsthetici, men
ogsaa hos filisteriet af reneste vand. Saa kom bogen og gav för
klaringen.
Opførelsen af »Kong Midas" maatte bli et festmaaltid for det om
talte publikum, alle betingelser var tilstede. Først skandalerne, som
man veirede, de mange rygter om, hvorfor det var negtet opførelse
paa Kristiania teater, saa haabet om at faa se den besværlige norske
digter og reformator lys levende paa scenen alt dette skjærpede
appetiten. Saa fornøielsen ved at se, at „saadan er de norske" og
endelig alt det gjilde i stykket.
For der er meget som glimrer, og det er ikke guld altsammen,
alt det „Kong Midas" rører ved det. Først er det de gamle masker, som
folk liker, li,dt oppudset for leiligheden: Sensationsheltinden, som giver
vanvidsscener; hykleren: folkefienden, som tilsidst faar sinløn; ræsonnøren,
moralisten fra det franske skuespil her siger han som advokaten
i »Constance Ring“ altsaa i et væk og kommer tidkort over
for folkefienden, det er jo en morsom og hjemlig variant, men ellers
er han den samme overordentlige gentleman fra før, som med knusende
satire og passende kynisme slaar ned over en halv- eller hel idiotisk
damemob og læser dem teksten.
Saa er der løier først og siden scener, som river i halsen, men
der sker ingen ting mod lov og orden, ikke det mindste, der er bare
frivolitet nok til, at man kan forstaa, man er i selskab med mænd af
verden; og saa er der problemer og alting, det har man nu engang
vænnet sig til, og disse problemer finder selv Karlsbaderkandidater let
fordøielige.
Endelig er det en stor tilfredsstillelse at faa lov til at le over:
»frihed og ære og selvstændighed og sædelighed og ansvar" osv.
alt sligt, som man i grunden aldrig har kunnet forstaa, men heller ikke
rigtig har turdet vise sin uvidenhed om, alt sligt usynligt, som man i
al hemmelighed ikke har troet mere paa end Morten Kiil, „græv
lingen" i »Folkefienden" troede paa bakterier. »Kan man ta og føle
56 Nylænde, 15de februar 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
