Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Gunnar Heiberg: «Kong Midas» (anmeldt af G. K.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa æren?“ Nei! Falstaffs katekismus leve! lad os slaa latterdøren
op paa vidt gab! Vi er i godt selskab.
Jeg tror, at sjelden har et skuespil formaaet at samle saa meget
plumpt og dumt, smaaligt og gammelmandskynisk, samle saa megen
ondskabsfuldhed og skadefryd i jubel omkring sig som dette.
Men med alt det er „Kong Midas“ et dygtigt, kunstnerisk arbeide.
Bare den fint udformede, uafladelig underholdende, levende dialog er
nok at vinde kunstnernavn ved. Og det er da blot delvis forfatterens
egen skyld, at saa mange lumpne instinkter pirres. Vor teaterchef,
som af lutter pietet kom til at vise Bjørnstjerne Bjørnson den ufor
skammethed at forkaste stykket, faar dele skylden. Og blandt publikum
har der naturligvis ogsaa været en hel del, som ikke har ladet sig
blænde af dingeldanglet, men har faaet øie for de virkelige værdier.
For der findes ægte guld i „Kong Midas“, men det er ikke af det,
som glimrer. Der er større værdier, end der viser sig ved første syn,
og mellem alt det gammelmodige findes der det, som er nyt og skjønt.
Det er ikke det, at der kræves plads for humør og latter, for det
gjøres paa en saadan maade, at glæden jages paa dør. Gid det maa
lykkes bedre en anden gang!
Heller ikke er det, at „de feite gloser og digre fraser“, at affektation
og hykleri, det bevidste og ubevidste, faar paa pukkelen, at følelse
og livsindhold tages i forsvar mod skemaer og dogmer, det kan
der vanskelig gjøres for meget af, men det er gjort meget’bedre før.
Bare et eksempel: . Naar Fljelm siger: „De bare preiker og pro
feterer og snakker sandt, og saa glemmer de. tilsidst, at der skulde
være ligesom menneskeligt indhold — altsaa, og saa er der ikke
menneskeligt indhold — altsaa, og saa staar de der og svinger med
sandheden — akkurat som et drivhjul, som gaar rundt, uderi at der
er nogen rem paa — det gaar til ingen verdens nytte — men det kan
gjøre vondt nok, fan, at komme hen i det lei Nu, saa er det
ganske kvikt og godt sagt, men kommer man lige fra læsningen
af „Paa Guds Veie“, hvor den samme advarsel er blevet til liv gjennem
hele bogens handling, — saa klinger repliken alligevel mat og
preikenagtig.
I det hele er det ikke i problembehandlingen, forfatteren har sin
styrke, den er for plat, ikke intelligent nok.
Men der er i „Kong Midas“ en fortælling om Finn Hals, om hvor
ledes han elsker en kvinde i haab og sorg, og den er ualmindelig vak
kert og aandfuldt fortalt. Den er fortalt paa en ny og moderne maade
For hver stund der gaar vokser hans følelse i inderlighed og udfolder
sig, det sker stille og umærkelig, det er som en plante der vokser,
en blomst der aabner sig.
Nylæncle, 15de februar 1890. 57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
