Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Udvidet erhverv for kvinder, foredrag holdt i Trondhjems kvindesagsforening (Thora Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saalænge der kun spørges om en finere uddannelse, saalænge
eksamener og atter eksamener er det evindelige maal, der stiles mod —
saalænge bygger vi som den arkitekt, der sætter taarne og spir paa
en tilsyneladende prægtig bygning, men forsømmer grundvolden, det
solide, brede underlag. Vi begynder med toppen og ikke med roden.
I vore nivellerende tider kan vi dog saa trygt stryge dette spørs
maal, om hvad der er fint eller ikke fint, og isteden spørge: hvad er
mest praktisk, mest sundt, mest forædlende ? Hvorledes blir vore
unge kvinder de bedste menn skerl Det ansees for rart — mildest
talt — hvis en ung dame vilde forrette stue- eller kokkepigetjeneste
hjemme. Men dog sender man sine døtre til pensioner i Tyskland —
disse pensioner, hvor det er saa udmærket, der har de det saa strengt,
at de maa seiv rede sine senge, tørre støv af møblerne, ja endog
vaske sit fine tøi. Tænk, hvor godt, at vore døtre faar vænnes
til det! si’er man. Og naar saa den unge pige har tørret tysk støv
og redet tyske senge, og forældrene har betalt denne lærdom i gode
norske penge — saa kaster hun sig vel over vort gode, norske
hjemmevævede støv og reder sengene hjemme. A nei! – hun aver
terer efter timer i sprog „efter længere tids ophold i udlandet“. Hun
har imidlertid faaet et lidet udenlandsk „touche“, modtaget „beseglingen“
som dame. Jeg siger med madam Rar, der har maattet ud med 15
rdlr. for at faa Trines eksamensarbeide syet færdig af fremmede: „Det
maa jeg sige er vel anvendte penge!"
Der er enkelte, som er modige nok til at reise over til Amerika
og tar ordentlig fat som tjenestepiger der. Ære være dem! Men
end om de havde ofret denne kraft paa fædrelandets alter? End om
de var blevet hjemme som tjenestepiger! Hvilken velsignelse og hygge
vilde ikke en dannet tjenestepige være i et hus, for madmor, for børn,
for hele hjemmets aand! Og hvor vilde det ikke bidra til at hæve
tjenestepigestanden, saa der ogsaa der mer og mer blev krævet en
ordentlig uddannelse — noget, der atter vilde ha bedre tjenerløn
tilfølge.
Nei, det legemlige arbeide agtes ikke nok herhjemme. Maaske,
hvis man vilde og kunde kaste nogle af de mange læsefag i pige
skolerne og faa sløid ind isteden, som man er begyndt med i gutte
skolerne, kunde det bidra til at hæve agtelsen for det legemlige
arbeide, for haandvcerket.
Og der er mange haandværk, som netop passer for kvinden! Man
smiler maaske, naar jeg nævner bager — konditor — og skrædder
professionen. Men de professioner har hun dog siden arilds tid øvet
i hjemmet. Derom vidner det gode hjemmebagte brød paa landet og
vore hjemmebagte kager til jul. Og Camilla Colletts „norske hus
mødre" og Jonas Lies „Ma’er“, har tilfutde forstaaet den kunst at
Nylænde, iste marts 1890. 67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
