Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Udvidet erhverv for kvinder, foredrag holdt i Trondhjems kvindesagsforening (Thora Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vende sin mands frakke og lappe sine sønners permissioner saa godt
som nogen lappeskrædder. Forresten anvender skrædderne i de store
steder i meget stor udstrækning kvinder paa sine værksteder, bare at
mændene faar æren og lønnen, kvinderne faar møien ved arbeidet.
Slutldé imidlertid disse haandværk være mindre tiltalende for de unge
piger, saa kan jeg nævne andre, hvor den saa meget priste kvindelige
skjønhedssans kan faa udvikle sig. Det er sadelmagercns, snedkerens,
særlig møbelsnedkerens profession. Jeg har seet udtalelser for, at disse
haandværk ikke overstiger en ung, sterk kvindes kræfter Til en stil
fuld monteren af vore værelser, med udskaarne møbler, polstrede læne
stole, portierer, gardiner og gulvtepper bruges udelukkende mænd, mens
dette arbeide netop passede for kvinder. Urmager- og guldsmed
professionen fordrer ingen særlige legemskfæfter; det har jo endog
været almindeligt — vistnok med urette — at anbringe svagelige og
gebrækkelige mænd i disse fag. Kvindelige bogbindere er allerede
meget almindelige i Amerika og ogsaa i England, hvor en 11 a 12,OCX)
kvinder er beskjæftiget med bogbinderi. Mer end til en begyndelse
pege paa disse fag er her ikke tid til. Jeg vil dog opholde mig lidt
længere ved kvindeligt gartneri, specielt lordi det har været gjenstand
for kvindesagsvennernes særlige opmærksomhed i Danmark. Ogsaa
„Nylænde“ har ien del nummere taget det op til behandling. Det
har optaget en artikel af „x\cton“ som jeg vil tillade mig at oplæse,
og det har i uddrag gjengivet en artikel i „Dagny“ om Adriane Øwre,
det kvindelige gartneris banebryderske nordpaa. Jeg ser ogsaa af
„Nylænde“, at en arbeidskomite er dannet i Kristiania, og at denne,
skjønt forgjæves, har søgt at faa kvindelige lærlinge anbragt hos
urmagere og guldsmede.
Til udøvelse af gartneriet behøves ingen stor driftskapital, og —
„her er sædejord nok“. Rundt om paa landet i vore prestegaarde og
lensmandsgaarde gaar saa mangen en ung pige uden nogen speciel
beskjæftigelse, er bare „datter i huset". Intet er lettere for hende end
at taa et stykke jord at eksperimentere paa Gartnerskoler, hvor kvin
der kan faa adgang, findes nok ikke her i Norge, det jeg ved, men i
andre lande findes de, f. eks. i Frankrige og Danmark. Jeg vil anføre
„Kvinden og samfundet" for 1887 :
«En landbrugsskole findes i Nancy. Alt arbeide udføres af lærerinden
og eleverne, der optages fra 13-aars alderen. Man vil herved ikke alene
skaffe kvinden et nyt erhverv, men tillige vække kjærlighed til landlivet
hos dem og bevare dem mod de større byers fristelser, samt gjøre dem
bedre skikkede til at bli landmænds hustruer».
I samme blad fra juni 1888 findes: Og psendonymen Acton
skriver sammesteds marts 1889:
68 Nyiænde, iste marts 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
