Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Udvidet erhverv for kvinder, foredrag holdt i Trondhjems kvindesagsforening (Thora Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kristelig og hedensk. Men skal jeg faa lov at lægge noget i dette
eventyr, da maa jeg si, at jeg opfatter manddatteren og kjærring
datteren som typer paa to slags kvinder i vor tid: Den forkjælede
kjærringdatter vil jo gjerne hoste ros og løn, bevar’s, men anstrenge
sig derfor, lægge godviljen til, det vil hun ikke. Hun har maaske af
sin mor, arvet fjaset, forfængeligheden, hanget til ørkesløshed og trag
ten efter skinnet. Manddatteren har gjennem sin far arvet hans kjøns
gode egenskaber. De egenskaber, ifølge hvilke alle mænd, duelige og
uduelige, gjennem tiderne har ment sig eneberettigede til at slaa ind
paa alle veie, der da ogsaa i fuldt mon har staaet dem aabne. Mand
datteren er den villende kvinde, der uden hensyn til verdens dom eller
det glimrende skin, med besindighed og kjærlighed tar fat paa
arbeidet, ikke bare for sin egen, men for selve arbeidets skyld, og for
at være med til at bygge paa det fælles bedste.
Vi har været det „svage“ kjøn, vi har tat for meget af mors
arven, bygget paa kvindagtighedstraditionerne, medens brødrene har
været forbeholdt farsarven. Men dette vil bli anderledes. Vor tid
har ikke raad til at la alle disse slumrende kræfter i kvinden ligge
ubrugte hen. Det vil snart bli hende en nafviselig pligt at bli
med paa at bygge sit land, ikke bare være zirtræ i haven.
Jeg mindes at ha læst, at Grundtvig engang i samtale med sin
hustru med glødende farver malte sine fremtidssyner for hende, og hun
udbrød: „Men hvordan vil det til den tid gaa vore børn!“ — „De“,
svarede han, „vil opleve en saa bevæget tid, at de ikke vil faa tid
til at sove!“ Paa et lærermøde i Askov i sommer anfører Schrøder
disse Grundtvigs ord. Han minder om, hvorledes der blev kaldt paa
bønderne først, og hvorledes høiskolerne nu med sin virksomhed kalder
paa de „smaa“ i samfundet paa „hytteslægten“, har vakt den til liv og
selvbevidsthed, saa den kan bli med i kampen for oplysning og
fremskridt Om kort tid vil der ikke være ro for nogen til at sove,
det sidste opbud opbydes. Det blir en alvorlig tid. „Det sidste
opbud“ er hytteslægten, mener han. Saalænge der endnu er slumrende
kræfter i et folk, siger Grundtvig, saalænge er der en reserve at føre
frem i marken for oplysningsarbeidet. Jeg mener, at jevnsides med
hytteslægten, arbeiderne, er der endnu en reserve at føre frem:
kvinderne.
Det er ogsaa arbeiderne og kvinderne Ibsen sætter sit haab til for
fremskridtsarbeidet. Vi husker jo hans tale for nogle aar siden her i
Trondhjem.
Og vi vil stemmeret! Ja, men la os saa jo før jo heller begynde
paa at gjøre os skikkede til at faa den ! Vi kan ikke ved vore eksamener
læse os til det praktiske skjøn, der maa til for at være med at styre
skole, kirke og kommune.
Nylænde, iste marts 1890. 71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
