Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Udvidet erhverv for kvinder, foredrag holdt i Trondhjems kvindesagsforening (Thora Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her er meget, som kalder paa kvinden i vor tid, meget, som
ligger og venter paa, at hun skal ta det op til behandling, til en
behandling, der maaske i enkelte retninger kan bli vel saa god
af en kvinde som af en mand, men hvor manden, ifølge gatnmel
vedtægt, har været enepriviligeret indehaver.
Det gjælder bare, at kvinden arbeider med friskt mod, og ikke
overfladisk eller for et syns skyld tar fat, men for alvor, ja, figurlig
talt, „spytter i næverne“.
De kjender naturligvis alle eventyret om „manddatteren og
kjærringdatteren?“ De husker, hvorledes de efter tur kommer ned i
brønden, ved hvilken de sad og spandt, og de kom ned paa en stor,
grøn eng. Der træffer de først paa risgjerdet. Det ber saa vakkert,
at de skal træde forsigtig paa det. Saa kommer de til væren, der
staar med uld saa tyk, at den ligger henad jorden, og ber om at
bli klippet. Derpaa møder de koen, hvis yver er sprængfuldt af
melk; den ber om at bli pent melket, og saa steder de paa et
æbletræ, bugnende fuldf af frugt, som bare ber dem ryste æblerne
af det, saa grenene ikke skal knækkes. Tilslut naar de troldkjærringens
hus og faar tjeneste der. Der skal fjøset maakes. Manddatteren, da
hun naadde ned paa engen, gjorde sig let som en fjær og gik forsigtig
over risgjærdet, der stengte for videre fremtrængen. Og hun tog pent
paa værens uld, koens yver og æbletræets grene, og fik tak til. Hos
troldkjærringen lyttede hun til smaafuglenes gode raad, om hvorledes
hun skulde bære sig ad med at maake fjøset; saaledes gik alt bra og
vel, og da troldkjærringen sætter frem tre skrin, at hun kan vælge sig
et som tjenerløn, lytter hun atter klogeligen til smaafuglene, der syn
ger: ,,Tag ikke det røde, tag ikke det grønne, men tag det blaa, med
tre kors oppaa!“ Det var det mindst gloende, mindst fremtrædende,
men det var fuldt af guld og sølv, da hun kom hjem og aabnede det.
Da kjærringdatteren saa, hvor godt brøndfarten havde lønnet sig
for manddatteren, vilde hun ogsaa ivei; men hun bar sig modsat ad
med alle arbeidene, traadte haardt paa gjerdet, rev og sled i væren,
da hun skulde klippe den, melkede koen, saa melken sprøitede udover,
og tog saa uvorrent paa æbletræet, at grenene knækkedes. Ikke gik
det bedre hos troldkjærringen: Hun fulgte ikke fuglenes raad, saa
fjøset blev daarlig rengjort, og det gloende røde skrin, hun valgte,
var fuldt af padder og skrubtudser, da hun kom hjem og lukkede det
op. — Jeg gir mig ellers ikke af med at tolke eventyr, og jeg tviler
heller ikke paa, at vore ortodokse eventyrfortolkere her vilde opstille
det gamle kvindeideal, „das ewigweibliche“, for os, og uddra den
lære af eventyret, at alle de omtalte arbeider peger paa de huslige
sysler, som udelukkende kvinden skal ofre sig for. Enhver kan jo
faa ud af eventyrene, hvad en helst vil. De er blet fortolkede baade
70 Nylænde, rste marts 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
