Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Om historieundervisningen, foredrag holdt i «Pædagogisk samfund» (Otto Anderssen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
historietimerne efterhaanden tabte sin interesse for disciplene; thi seiv
om læreren fortalte aldrig saa livfuldt, vilde ogsaa her gjentagelsens
ensformighed virke trættende. Det er ganske vist forfriskende at hvile
ved en rislende kilde, men lytter han længe til dens musik, vil den
virke søvndyssende paa dem. Og Frits Hansens historielærer er ikke
alene al videns kilde, men han skal ogsaa være en evig sprudlende
kilde. Nei, vil vi gjøre disciplene virkelig glæde, tager vi dem med i
arbeidet. Kun det, der er erhvervet ved personlig anstrengelse, faar
virkeligt værd. Derfor stiller vi dem opgaver, giver dem lekser at lære,
eller kræver forstandig gjengivelse, af hvad vi * har sagt dem. Dette
prosaiske arbeide er ikke at foragte, det gjør ogsaa sin nytte, ja kan
ikke undværes; det sikrer, at deres viden faar fasthed og sammen
hæng og ikke trevles ud i en række løse usammenhængende forestil
linger. For at fæste det historiske stof kan ogsaa historiske kompen
dier — om hvilke F. H. talte med adskillig despekt — gjøre sin nytte
som hjcelpemidJer ved den historiske undervisning. Men det siger sig
seiv, at en undervisning begrænset til historiske kompendier er en tarve
lig undervisning. Men den duelige lærer, og deraf er der maaske flere,
end F. H. tror, lader sig lidet binde af lærebogen, og anser det ikke
som en samvittighedssag eksaminatorisk at pløie igjennem hver side af
denne med disciplene. For ham er kompendiet en slags reiserute i
historiens land. Denne angiver veien, han skal vandre, den udpeger
grænseskjellene, den giver tørt og knapt de nødvendigste tal og oplys
ninger; men det beror paa den reisende seiv, hvorledes han vil reise,
hvor han vil dvæle for at fordybe sig i landskabets skjønhed, eller
folkets eiendommeligheder, og hvor han vil reise hurtig gjennem, hvad
han tinder mere værdifuldt og hvad han finder mere værdiløst for
sit øiemed.
En velordnet historieundervisning maa tage hensyn til disciplenes
modenhed og intelligens, saavel med hensyn til valget af stof som
metode. Paa det forberedende trin vil den nærmest henvende sig til
deres fantasi og hukommelse og gjennem letfattelige fortællinger imøde
komme deres vaagnende interesse for livet. Her kan hensynet til den
historiske sammenhæng ikke veie synderlig, ligesom der ikke bør drages
en skarp grænse mellem det sagnmæssige og det strengt historiske
stof,-der begge eier en rigdom af fængslende livsbilleder.
Paa mellemtrinnet bliver opgaven ikke alene at berige forestillings
livet, men ogsaa at ordne det. Medens barnet tidligere har skabt alt
og alle i sit eget billede og har været uden forstaaelse af den dybe
forskjel, som tid, race, nationalitet har frembragt i historien, der nær
mest fremstiller sig for dem, som visse kinesiske billeder, hvor figurerne
ikke tegnes perspektivisk, men over hverandre; begynder nu deres
differentieringsevne at vokse, og der danner sig rum mellem de histo-
Nylænde, 15de april 1890. 121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
