Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Foredrag holdt i Kvindesagsforeningen i Trondhjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde skaffe det nødvendige livsophold til og saa var jo alting
igjen i den skjønneste orden. Hun udførte tanken, stakkars pige.
Men hendes gjerning blev opdaget, og hun blev dømt til jeg husker
ikke hvor mange aars straf. Hendes elsker blev nok adspurgt, saavidt
jeg husker, men paa hans erklæring, at han ikke havde modtaget hen
des breve og intet vidste om hendes tilstand, var han fri og færdig
med det hele. Husbondsfolkene, som havde vist sig saa kolde og lige
gyldige, at de ikke engang havde spurgt, om deres pige var syg, da
hun gik saa ulykkelig og græd juleaften, fik hverken tiltale eller straf.
Den anden tildragelse var her i byen sidste høst. Det var en
hæderlig sypige, som boede hos en meget ordentlig, gammel enke, af
hvem jeg har hørt det hele. Det begyndte at siges om denne sypige,
at hun var i omstændigheder, og hendes værtinde spurgte hende
flere gange, om det forholdt sig saa. „For du ved“, la hun
strengt til, „at hos mig kan du ikke være, hvis det er saa med dig“.
Denne ubarmhjertige ytring fortalte den gamle seiv næsten med stolt
hed. Det faldt hende ikke ind, at pigens forbrydelse hun fødte bar
net i hemmelighed og gjemte det i en kiste at denne forbrydelse
kunde været forhindret, om værtinden havde talt paa den modsatte vis
og sagt: „Betro dig til mig; du kan vel vide, jeg ikke skal jage dig
bort, om du er kommet ien saa ulykkelig forfatning. Saa godt jeg
kan, skal jeg hjælpe dig“.
Men det er denne haardhed hos medmenneskene, som formelig
tvinger barnemorderskerne til sin gjerning. Alle fordømmer med
farisæerhovmod den ugifte kvinde, der skal ha et barn; alle kaster sten
paa hende; alle jager hende fra sig.
Den tredie tildragelse, jeg vilde fortælle, var en høiesteretssag mod
en gaardmand søndenfjelds, som var anklaget for at ha dræbt en pige,
han havde staaet i forhold til. Pigen var biet fundet hængende i en
skov etpar dage, før hun ventede sin nedkomst. Det havde været
svært vanskeligt for hende at faa tinget et logis, hvor hun kunde faa
være, til alt var over. Ingen vilde ta imod hende, saa hun tilsidst
havde grædt og sagt: „Jeg ved ikke, hvor jeg skal gjøre af mig,
jeg! Aa ja, der blir vel en raad for mig ogsaa tilsist“. Endelig fik
hun da løfte om tilhold ien liden husmandsstue; men det var paa
veien ned til denne stue med sit lille knytte i haanden, hun blev fun
det hængende i skoven. Gaardmanden blev af høiesteret frifundet, væ
sentlig paa grund af pigens ytring: „Aa ja, der blir vel en raad for
mig ogsaa tilsist!“ Heraf antog man, at hun havde hængt sig selv.
Og det er muligt, at man havde ret heri. Gaardmanden havde kanske
ikke tat og hængt hende med egen haand. Men et andet spørgsmaal
er det, om det ikke alligevel var ham, der var skyld i denne piges
død. Han var en velstaaende, ugift gaardeier; han havde rum nok og
136 Nylænde, iste mai 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
