Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Indstilling fra Konstitutionskomiteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stændige, skatteydende kvinder samt kvinder, der i en by bebor et
hus og svarer skat af det („women householders“), stemmeberettigede
ved kommunevalgene („town councils") i de store engelske byer, hvil
ken ret i 1881 udstraktes til at gjælde de skotske byer. I 1882 blev
de ogsaa valgbare for de engelske byers vedkommende, og i 1888
stemmeberettigede, men ikke valgbare, ved valg paa medlemmer af
grevskabsraadene (county councils). I 1882 tilstodes kvindelige eien
domsbesiddere (female freeholders) stemmeret ved valg paa medlemmer
til det paa øen Man særegne parlament (the House of Keys). I 1884
fik enker og ugifte kvinder kommunal stemmeret i Ny-Skotland og
Ontaria (Øvre-Kanada). I Kanada har kvinder havt stemmeret i skole
spørgsmaal siden 1850, samt i British Columbia stemmeret og valg
barhed til skolekommissioner siden 1884. I 1867 fremsatte John Stuart
Mill forslag om politisk stemmeret for selvstændige, skatteydende og
husholdende kvinder (o: ugifte kvinder og enker), hvilket forslag af
Underhuset forkastedes med 196 mod 57 stemmer. I 1870 indbragtes
af Jacob Bright et lignende forslag, der ligeledes forkastedes. Siden er
forslaget gjentaget, saavidt vides hvert aar, og er enten blevet udsat
eller forkastet. I forrige aar vedtoges det i Underhuset, men forkaste
des enstemmig og uden debat i Overhuset. I Danmark er enker og
andre kvinder med særlig husstand ifølge lov af 16de mai 1868 lige
stillede med familiefædre ved valkmenigheders dannelse.
Hos os kan kvinder vælges til medlemmer af skolestyret (kfr. § 47
i lov af 26de juni 1889 om folkeskolen paa landet og § 40 i lov af
s. d. om folkeskolen i byerne), hvorhos de er stemmeberettigede og
valgbare i de i respektive loves § 54 og 47 nævnte kredsmøder. .
* *
-*
Til nærværende komite har stortingets præsidentskab oversendt
følgende til stortinget indkomne henvendelser:
1. Fra „Kvindestemmeretsforeningen“ ved dens formand, Gina
Krog, én under 23de april 1890 oversendt og af 4,533 kvinder under
tegnet adresse, saalydende:
„Til Norges storting!
I tillid til, at det vil blive erkjendt som en uretfærdjghed, at de
nugjældende love udelukker norske borgere fra at udøve sine borgerret
tigheder blot paa grund af deres kjøn, og i overbevisning om, at det
er skadeligt for landet, at kvinderne holdes borte fra deltagelse i sam
fundsarbeidet — andrager undertegnede norske kvinder stortinget om,
at der i førstkommende tingperiode maa blive vedtaget en grundlovs
forandring, hvorved de af vort lands kvinder, som opfylder grundlovens
stemmeretsbetingelser, erholder stemmeret11 .
Nylænde, iste juli 1890. 197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
